Kathmandu op til trekking

Flere har skrevet at de nyder at foelge med her paa bloggen og at de misunder mine oplevelser. Foerst vil jeg sige at det er dejligt at faa feedback fra jer og dernaest tak for roserne af mine billeder. Det er ikke altid lige sjovt at blogge; for svaert at kondensere oplevelserne til stumper af tekst som ogsaa er sammenhaengende og interessant for andre at laese.

Jeg er pt. i Kathmandu (Nepal) og har haft to fantastiske dage. Lige fra flyet broed gennem det taette lag skyer der domminerede hovedstaden i forgaars (btw: saa nogle af oversmoemmelserne fra flyet). Hvis jeg var herrer over jeres oensker om at rejser, jeres misundelse, saa vil jeg sige at der ikke har vaeret nogen grund til at vaere misundelig foer nu. Konstellationen af folkets sjael, kunst og arkitektur (mostly bricolage), fest og farver er helt perfekt efter min smag. Her billedskoent.

Af alle (de faa) steder jeg har vaeret, er Nepal stedet foerst vil anbefale andre at besoege. Saa mange farver, god mad og afslappet.

Foerste dag moedte jeg en mand, turguide i saesonen og alt muligt andet mere eller mindre lysky out of season. Men en god mand trods alt; iflg. mig i hvert fald :). Han har hjulpet mig med at handle det sidste ind til turen, og har ellers droenet mig rundt paa sin scooter i de smaa gader i Katmandu og andre mindre tilstoedende landsbyer.
Jeg havde en sjov oplevelse igaar da vi skulle forbi hans lejlighed (havde foraeret ham mit Trangia koekken da jeg skulle af med noget vaegt). Lige da vi steg af scooteren kom to 7-8 aarige piger ud af en gyde og begynder at grine da de ser mig. Ikke uvant oplevelse her i Asien, men saa begynder de at raabe: Michael Michael. Jeg vidste ikke at vi min nepalesiske vens nabolag, saa jeg undrede mig noget kun over hvordan de kendte mit navn. Da Chandra, som han hedder, fortalte gav det selvfoelgelig mening. Han havde fortalt familie og venner i den lille baggaard om mig. Om de har grint af mig eller glaedt sig over mit moede med Chandra vides ikke, hehe, men jeg foelte mig i hvert fald smigret.

Folk virker for det meste glade og aerlige her i byen. F.eks. manglede jeg lidt grej til trekking turen idag og Chandra tog mig til en a hans venner der solgte udstyr. Fyren kunne have prakket mig alt muligt paa, men vi snakkede turen igennem og more often than not sagde han: 'you don't need that' eller '5 is enough', osv. Det virker som om hvis du giver dem lidt: et smil, lidt drikkepenge, snakker lidt paa deres sprog, saa faar du en masse igen. Det er selvfoelgelig ikke alle der haandtere fattigdommen lige godt (fortaeligt nok) og moedte da ogsaa en ung mand igaar der bobblede over da jeg ikke ville koebe hans souvenirs. Han begyndte at lire en tale af om hvordan han kendte min type og da jeg sagde at jeg ikke broed mig om hans tone skiftede han over til ren tiggeri: just give me some money. En ting er at det han rent faktisk solgt var noget bras, modsat meget andet af hvad du kan finde rundt omkring (flere ting jeg gerne ville have slaebt med mig), noget andet er at man ikke kan hjaelpe alle. Saa min tilgang var at give penge til eller koebe af de folk der gav mig en oplevelse. Jeg sagde nej til pigerne paa dansebaren, men hvis jeg maatte tage et billed af nogle indfoedte til festivallen, eller kunne en saelger bringe et smil paa mine laeber eller fortaelle noget interessant historie, saa gav jeg en skilling eller koebt hvad de solgte.

Ov ja, min hjerne koerte paa 100% i forgaars med at bearbejre alle de nye farver og former, lyde og synet af de koenne piger, saa hvad ikke helt hvad der gjorde det, men jeg drejede vaek fra hovedgaden og ind paa et universitet for at soege job. Snakkede kort med en underviser og blev bedt om at komme igen soendag (idag). Hmm. Kunne vaere en meget god oplevelse at proeve at undervise her. Billigt at bo her (en 1'er koster $40-$45 om md.), sproget er relativt let at laere. Men jeg vil nu vente til efter de 24 dages trekking for at se om jeg stadig anser Nepal saa hoejt.

Skal moedes med gruppe af ukendt stoerrelse om et par timer paa et gaestehus hvor vi vist skal spise og hygge lidt inden 9 timer i bus mod turens startpunkt. Jeg ved ikke hvad skal forvente. Haaber paa en lidt blandet flok. Ikke alt for mange par :)

Namaste!!