Festival i Ghorka

Ah, herligt. Saa sker der lidt igen. De sidste uges tid har jeg ud over nepali-class bare tulleret rundt og haengt ud med forskellige folk jeg nu kalder mine venner.

Folk i Kathmandu (og sikkert ogsaa paa landet) er lidt rundt paa gulvet pga. af forberedelser til den kommende festival (startede saa smaat idag). Festivallen foregaar over 10 dage; folk koeber nyt toej; danser; synger; spiser; drikker og ikke mindst ofre dyr. Alene i Kathmandu bliver der ofret hundredevis af vandboeffler og tusindevis af hoens. Et sandt blodbad formoder jeg.

Dog er Kathmandu by (ligger i Kathmandu vally) stort set tom under festivallen og jeg forlader da ogsaa byen. Jeg moedte for nogle dage siden en musiker og formand for en kuluturel forening for bevaring og udbredelse af den eneste musiker kaste i Nepali (del af 'the untouchables'). Vi svinger ret godt; flink mand; minder lidt om Charles Chaplin. De to sidste dage har jeg besoegt hans familie: kone og to smaa doetre, der pt. bor paa et fugtigt og moerkt 10 m2 vaerelse i Kathmandu. Hans piger er rigtig sjove og fulde er liv.
Anyhow, long story short. Jeg tager med Nethra og hans familie til en lille landsby i 3500m hoejde paa bjerget Manaslu (8000+ meter) for at fejre festivallen. Han har ni broedre hvor af seks af dem er musikere. Saa jeg forventer en masse sang og dans, mad og litervis af raksi.
Det er ogsaa en glimrende mulighed for mig at traene mit nepali, saa det glaeder jeg mig naturligvis meget til. Ov ja, Susanne, de (broederne) har ogsaa sagt at de nok skal faa laert mig at spille paa mundharmonikaen; har dog ikke megen tiltro til mine musikalske evner :).

Angaaende min sprog undervisning, saa var det sidste dag idag. Det var en lidt trist fornemmelse, da jeg har haft det rigtig skaegt med det. Heldigvis havde laererinden det paa samme maade, saa indtil festivallen (d. 3) er jeg nu hjaelpelaerer i Nepali. Begynder imorgen.

Ja som jeg startede, saa sker der lidt omkring mig. Naar jeg kommer hjem fra festivallen skal jeg til fin middag hos en juveller familie (hvor jeg har vaeret i traening), og jeg skal lave dansk mad for en anden familie; mors frikadeller selvoelgelig :). Der er en stor trance festival i byen Pokhora som jeg desvaerre gaar glip af.

Not so lost in translation

Det er vist paa tide at jeg giver lyd fra mig igen :). Efter tyve dage i bjergkaeden Annapurna og 5 dage med jungel, elefanter og Buddhas krybbe er jeg nu tilbage i Kathmandu. Traet efter den lange vandretur og heden i Chitwan, men alligevel fuld af energi. Det er som om min krop er blevet rebootet og klar paa endnu et par livlige aar.

Det har vaeret nogle fantastiske dage i baade nord og syd, men det vil jeg fortaelle mere om som jeg faar uploadet nogle billeder; det er lidt sjovere med billeder. Jeg har rejst rundt med en australsk fyr, Peter, et stykke tid og han er saa venlig at uploade de nu godt 1.000 billeder jeg har liggende siden kina, naar han er hjemme igen i naeste uge. Det havde ellers taget 4-5 dage at uploade. Jeg har proevet i to dage blot at udvaelge nogle billeder til print (til folk jeg har moedt paa turen), men indtil nu er det mislykkes da stroemmen gaar ret ofte og harddiskene toemmes naar computer slukkes (convenient).

Men jeg vil da lige poste et par billeder bare for at vise at jeg stadig lever:


Hellig abe ved fodringstid:


Risbonde slapper af i marken:


Jeg er begyndt at laere sproget og kan nu i det smaa kommunikere med de lokale, hvilket de er helt vilde med. "Ah you speak Nepali" og straks er man inviteret paa te eller blevet stukket et glas tiger balsam i haanden. Den absolut vigtigste frase at kunne er: Chahindaina og betyder: det har jeg ikke brug for. Uhyr effektiv frase i Kathmandu, naermest magisk (Harry Potter vaerdig). Selvom nepaleserne i Thamal (tourist delen af byen) taler engelsk virker det ikke at se no thank you eller at ryste paa hovedet. Chaindaina is the stuff.