Det er den sidste tourist der faar Kathmandu til at flyde over, eller...

11 dage og mit hoved snurrer. Byen er nu smaek proppet med tourister, jeg maa ud.

Tihar festivallen starter imorgen. Masser af blomster, fyrvaerkeri og tika. Perfekt tidspunkt at forlade byen.

Jeg har laenge ville besoege en ven i Bandipur og hjaelpe til med rishoesten saa imorgen tidlig springer jeg paa en bus. Dog med en lille omvej omkring landsbyen hvor jeg fejerede Desain. Det bliver sjovt at se hvordan familien reagerer naar jeg ankommer uanmeldt. De forventer foerst at se mig om et aar. Det meste af familien bor i Kathmandu eller anden stoerre by og vil da ikke vaere til stede, saa jeg forventer at det bliver dejlig stille :).

5-6 timer med bus, 3-4 timers vandring og jeg er i paradis :) .. saa kan jeg endelig faa taget det foto jeg missede sidste gang.

En bøffel og tre høns senere

Nepals stoerste festival, Desain, er overstaaet og jeg er tilbage i Kathmandu. De sidste 11-12 dage har vaeret fulde af oplevelser og helt uden stroem. Jeg har danset, sunget, spillet musik, spist og meget af tiden bare haengt ud med den stor familie, som viste sig at vaere meget stoerre da jeg ankom til Ghyampesal (efter 5 timer i bus og 3 timer til fods). Alle synes at vaere i familie. Ikke ved blod, men samfundet i den lille landsby og i bjergene er saa taet knyttet via tjenester, faelles oplevelser, kultur, osv. at alle kalder hinanden bror eller soester, og det er ikke ualmindeligt at have 2-3 moedre; jeg har nu to: Birgit og Kinamaya.

Jeg er blevet inkluderet i familien Gandharba som den 10. broder. Den aeldste broder var ikke til stede saa jeg tog hans position under festivallen, hvilket bl.a. betoed at samtlige familie medlemmer paa naer ama (mor) og buva (far) skulle spoerge mig om tilladelse hvis de ville forlade "bordet" foer mig. Denne skik havde jeg ikke lige opfanget, saa jeg blev ret hurtigt irriteret over det. Jeg troede de gjorde det af respekt for mig som gaest, og bad dem om ikke at behandle mig anderledes end de andre familiemedlemmer. Da jeg efter fem seks dage fandt ud af hvordan det hang sammen var der ingen problemer. Faktisk var det ret cool at kommandere rundt med folk :).

De 10 dage i lerhytte, uden elektricitet og med flere graensebrud end jeg synes mit personlige pas tillader paa en gang, har givet mig rigtig god indsigt i den nepalesiske mentalitet paa godt og ondt; mest godt.

Det er nok ikke nogen overraskelse at folk bosidende i Nepals bjerge er roevfattige og anderledes var det dog heller ikke for denne familie. Saa det var en stor ting at som 'rig' vesterlaending kom paa besoeg og fejrede Desain med dem. Jeg tror de ansaa mig mere som en sponser eller en off-the-road-tourist, hvilket jeg egentlig ikke broed mig om, da dette ligesom hintede at jeg skulle soerge for at de fik en god festival. Jeg tog det ikke saa tungt og det viste sig kun at have ringe indflydelse paa festivallen. Det var en af de foerste dage de hev mig ind til et 'familiemoede' (selvfoelgelig kun maendende, paa trods af at det er kvinderne der sidder paa pengene og i det daglige styrer statslaan osv.). De insinuerede at jeg skulle betale et eller andet beloeb, men spurgte mig aldrig direkte. Anyway, saa lavede vi en plan over alt hvad der skulle koebes ind, hvilket paa ingen maader viste sig at holde. Jeg var overrasket over hvor daarlige de er til planlaegge mere end en dag frem og i det hele taget til at administrere deres penge. Dette blev dog klart senere. Paa trods af at de er en stor, glad og relativt velfungerende familie, saa er det grundet den evige kamp for at tjene penge til mad, den umiddelbare familie foerst og dernaest kommer soeskende og foraeldre. Havde det ikke vaeret for de religioese ritualer under Desain der involvere at give til ringere stillede, (dine boern og yngre soeskende) tror jeg staeldent der flyder kapital eller andre resourcer imellem kernefamilierne. Sagt paa en anden maade saa gik det for dem ud paa at betale saa lidt som muligt i forhold til de andre selvom de egentlig havde pengene. I loebet af ugen der gik kom der flere omkostninger til, og jeg blev godt irriteret, da vi havde aftalte at det var bedre at jeg gav et engangsbeloeb i stedet for at skulle betale her og der. Det virkede lidt som om proevede at snyde mig, men jeg havde, som skrevet, allerede erfaret deres manglende evne til at administrere deres penge.

Saa jeg betalte 1/3 af hele gildet og de resterende 6-7 tilstedevaerende broedre betalte resten. 1/3 svarede til en halv vandboeffel 5000 NPR eller 429 DKK.

Kort fortalt foregaar der foelgende under Desain:

• Koeber nyt toej og mad for alle de penge det er lykkedes dig at skrabe ind i loebet af aaret.
• Far lytter til astrologerne der med raad fra stjernerne giver signal til, paa det mest optimale tidspunkt, at starte festen.
• Dyr ofres.
• 3-5 dages aedegilde, med dans, sang og musik .. og gynge. Folk byggede gynger som tosset.
  
• Alle vasker sig grundigt bag oererne og iklaeder sig de nye klaeder.
• Folk bliver grisset til i tika (ris, vand og roed farve). Jo yngre du er des mere tika.
• Besoeger venner og familie, mere tika.
• Mere mad og ikke mindst alkohol.
• Casino.
  
• Folk tager hjem og arbejder 350 dage for at tjene til naeste festival.
  

Paa andendagen af mit besoeg gik Desain rigtigt igang, og det var tid til at finde boefflen frem der over de sidste to tre maaneder guffet den bedste graes og var blevet rigtig fed. Der var en utrolig energi i luften optil offringen af boefflen. Glaede, nervoesitet og masser af snak om hvordan det skulle foregaa. Simpelt egentlig - reb i begge ender, en lang sabel og en ordentlig spandfuld muskler - men utroligt vigtigt at det gik rigtigt for sig og at hovedet roeg af i foerste forsoeg. Det gjorde det naesten, saa kun en lille smule modgang til Durbarbhai, der havde modtaget aeren af at ofre boefflen dette aar.


Hovedet kom af (saa let som var boefflen af LEGO) og det meste af dagen gik med at patere dyret. Ud over hovene og hornene blev resten gemt og spist i loebet af de 10 dage. Hvis nogen skulle oenske det kan de faa en detaljeret beretning over MSN - det var ret specielt.

De foerste par dage spiste jeg glaedeligt og med aabent sind - koedet var godt stegt og godt krydret saa jeg taenkte ikke saa meget over hvor fra dyret koedet kom. Men paa dag fem blev det for meget, isaer efter jeg begyndt at identificere halsroer og gummiagtig mavesaek blandt det baal toerrede koed. Mine tanker faldt ogsaa flere gange paa afsnittet fra Langt Fra Las Vegas hvor kasper ved et uheld kommer til at bestille en palle beefjerky, som han staedigt gnaver sig igennem. Det resulterede i at hans mave svulmede op og hans taender en efter en faldt ud. Kunne maerke det samme begynde at ske for mig - sikkert indbildning :).

Ud over det koedet var maden fantastisk. Friske groensager (kartofler, blomkaal, loeg, chili, graeskar, osv) hver dag og et glas raksi (lokale hirsevin) eller tre til aftensmaden. Morgenmaden bestod af chiura (fladmast raa ris) samt khalo chiya (alm sort te) eller dudh chiya (maelke te frisk fra koen). Nogle af os spiste maelk hele dagen (i Nepal er det almindeligt at spise hvad som helst, f.eks. spiser man ogsaa en cigaret, men ryger den ikke):


Her guffer driver-bhai (Kamal) noget kylling. Som I kan se staaler hans oejne. Det er ikke hver dag der er kylling paa menuen. Slet ikke en stor flot lokal en af slagsen.

Det mindre heldige maa noejes med en 'boiler'. Nepalisisk udtryk for kyllinger der er opvokset i bur. Navnet kommer fra de store kogegryder hvor i kyllingerne bliver tilberedt. Ikke saa laekkert; I Kathmandu er det ikke ualmindeligt at en slagtet kylling ligger 6-7 timer i os og stoev i 30 graders varme foer den bliver tilberedt.

Vi spiste selvfoelgelig med fingrene, hvilket passede mig fint. Saadan smager maden bare bedst. Spiste med fingrene, sked i et hul og vaskede mig i et vandloeb tidligt hver morgen lidt uden for landsbyen. Dejligt primitivt. Det sidste var en herlig maade at starte dagen paa. Udsigten over dale og bjergene Manaslu og Ganeshhimal var helt fantastisk. Solen der dukker op i det fjerne og langsomt fejer skyerne vaek der skjuler de mange landsbyer og/eller markeder. Solnedgangene var lige saa fantastiske. Mellem 'mit hjem' og solen paa toppen af en bakke laa et hus hvortil der hoerte nogle faa frugt traer og et gyngestativ med legende boern. Om aftenen naar solen kroeb vaek og boernen stadig legede ved huset fremstod sceneriet som H.C. Andersen papirklip i varme roede og orange farver. Saa smukt. Mindede mig lidt om en t-shirt jeg har. T-shirt fra UneeTee.com. Fik ikke taget et billed desvaerre. :( (naeste gang)

Dagen kom for paafoere tika og velsigne familien med lykke og kaerlighed. Selvom jeg har deltaget i flere tika ceremonier var denne nu helt bestemt. Faderen begyndte tidligt at forberede remedierne til cermonien, hvor i blandt en af dem var en haandformet lort fra den hellige ko. Jeg sad maaloes med aaben mund (tror jeg) og betragtede ham haandtere lorten som var det modellervoks og ikke bakteriefyldt fokalia fra et stort klovdyr. Bagefter boerstede han sine haender og jeg krydsede fingre for at han ikke skulle paafoere tika paa mig. Saa heldig var jeg desvaerre ikke.
Men det var nu ikke derfor at ceremonien var speciel. Alle dele af cermonien blev udfoert med saa dybe/staerke foelser at de kunne maerkes eller foeles i luften. Her er det Kinamaya der faar paafoert tika af sin sithiman (mand):


Det virkede lidt idiotisk at alle iklaedte sig derse dyrtkoebte klaeder for at smaede dem til i roedt farvestof. Jeg selv bar en hvid bommuldskjorte og kunne ikke helt lade vaere med holde oeje med at den blev grisset til. Spurgte til det bagefter og det roerte dem ikke at deres toej var 'oedelagt'. Faktisk saa de roede pletter som de bedste minder fra Desain. Pretty cool ikke?


En del af ceremonien bestod i en speciel vigelses velsignelse af en 11 aarig pige. Velsignelsen markerede at familien kunne begynde at finde en mand til hende. Hun vil sikkert foert blive gift omkring de 20-21 aar med en mand paa 27+ aar.
Jeg kom til at naevne til min dai (aeldre broder), at hvis jeg moedte en soed pige var det da ikke utaenkeligt at vi ville blive gift (folk paa disse kanter har ingen koncept for at en mand og kvinde kan leve sammen uden at vaere gift) paa et tidspunkt. Denne udtagelse blev hurtigt til at Michaelji (-ji = Mr.) soeger brud. Saa naar vi vandrede rundt i bjergene mellem de smaa landsbyer var der rigeligt at snakke om og de koenne doetre blev vist frem. Det var meget sjovt og en god maade at komme i snak med folk paa :) .. haaber ikke at jeg skuffede nogen. Naar jeg ankom til et nyt sted havde folk ofte allerede hoert om mig og jeg blev moedt af boern og selvfoelgelig piger med: Hello Michael eller det nepalesiske ord for 'aeldste broder' som jeg ikke lige kan huske.

Efter aftensmaden, eller faktisk under aftensmaden, ikke alle spiste paa samme tidspunkt, begyndte trommerne at lyde fra naer og fjern. Aftenerne startede med at musikerne over en kortere periode stemmer instrumenterne saa de trommen, violinen og floejten er helt i haremoni.


Sangene handler om fortabte soldater, kaerlighed samt trivielle hverdagsting. Flere af sangene er konkurrence sange der har helt specielle funktioner i samfundet. Som I (maaske) ved er arrangerede aegteskaber stadig i Nepal, og ligesaa foregik det i det lille samfund nord for maoisternes hoejborg Ghorka. Men for unge giftehungrende maend og kvinder af kasten Gandharba (ca. 40.000 i Nepal) er der et tilsyneladende fristende alternativ til arrangeret aegteskab - nemmelig konkurrence sange. De kan med deres foraeldres accept (alligevel) lade konkurrence sangen afgoere om et giftemaal kan komme paa tale. Det foregaar lidt ligesom et rapbattle hvor manden og kvinden skiftes til at synge et improviseret vers til en kendt melodi. Deltageren har et minut til at komme paa teksten. Lykkedes det ikke vinder 'modstanderen' konkurrence og retten til at acceptere eller afslaa et oenske om et giftemaal. Disse konkurrencer kan loebe over flere timer. Via sangen kan deltagerne stille spoergsmaal lufte tanker og lyster, en mulighed de traditionelt set ikke har mulighed for at udveksle med en eventuel kommende brud eller brudgom.
Sangen bruges paa lignende vis i andre situationer ogsaa her for at komme af med tanker, spoergsmaal og lyster der ellers er bandlyst i det staerkt religioese (eller snarer traditionsbundende) samfund. Det kunne foreksempel vaere en mand, allerede gift, der naerer staerke foelser for en anden kvinde. Han har muilghed for at fortaelle hende dette via sangen. Selv med konen sidende ved siden; og dette er accepteret. Ellers kunne konkurrencerne omhandle utilfredheder over at naboens boeffler trapper for haardt i rismarken, eller det kunne vaere en velsignelse af landsbyens nye hane med rent vand.
Derud over har sangenen selvfoelgelig ogsaa funktion som ren underholdning.

Musikken er traditionel nepalesisk folkemusik med sarangi, floejte og troppe. Dansen er meget kontrolleret og feminin selvom den som alkohollen flyder bliver mere aggressiv og stammeagtig- eller romantisk som de selv beskriver det. Typisk er der kun en person der danser af gangen, to eller flere hvis man vil score eller der er meget plads. Maendene er helt tossede med at danse og de er mindst lige saa feminien i deres dans som kvinderne. Stort smil, vrikkende haandled og hofter. Saa da det kom til at jeg skulle danse var jeg ikke helt tryg ved situationen. Men jeg tog springet og dansede saa godt jeg kunne foran 30-40 personer. Noget kun graenseoverskridende, men alle synes bare at det var sjovt og det var paa ingen maade doemmende. Faktisk var de overrasket over mine danseegenskaber - ha, would you believe that. Anyway efter et par dage lykkedes det mig at laere et par af folkesangene, og endnu engang var det tid til at flytte graenser, da de havde faaet nys om at jeg nu kunne synge. Saa endnu engang alene mand sang jeg for den store gruppe. Det var faktisk ret sjovt og folk hujede og sang med til omkvaedet. Derefter ville de selvfoelgelig ikke lade mig vaere - sjovt at se den hvide mand danse.
Meget af tiden (isaer til den hurtige musik) snurrede jeg rundt som da jeg var barn og dance tosset som jeg var til trance party. Heh, haaber nogle af Jer tager med mig naeste aar?

En stor begivenhed under festivallen var gyngerne. Store reb blev slynget op i de stoerste traer og der blev gynget til solen gik ned. Her er det min ven Thakur der svinger (jeg proevede at forklaere ham de forskellige betydninger af 'to swing' paa engelsk. Forstod han ikke helt, men det viste sig alligevel senere at han havde lytte lidt efter):


Og her er det den fraekke Rasjuita (laver altid ansigter) der gynger loes i Ghorka:


Hold op hvor var der mange boern i landsbyen. Selvom de var soede og det var befriende at lege med dem efter alt for meget snak med de voksne om penge, bryllup og fattigdom, ja saa var det nu ogsaa rart, at kunne lukke doeren til mit rum i bare 10 minutter og laese i min bog, eller blot lukke oejene. Ikke ualmindeligt at jeg var omgivet af 10-30 boern.


Jeg noed ogsaa rigtig meget at vandre rundt i bjergene og besoege forskellige venner af familien. Konstant omringet af den skoenneste natur. En af dagene, 2 timer hjemmefra, blev vi ofre for det stoerste tordenskyld. Det var super fedt. Vejene blev til floder og lyn og torden sprang rundt mellem bjergene. Jeg hoerte flere skrige af skraek, selv fra de staerke maend; da naesten alle lider af en overtroisk skraek for naturens, eller gudernes, hvad ved jeg, umenneskelig styrke. Med saa meget vand er det overraskende at man kan finde smukke groenne enge og marker som denne:

Festival i Ghorka

Ah, herligt. Saa sker der lidt igen. De sidste uges tid har jeg ud over nepali-class bare tulleret rundt og haengt ud med forskellige folk jeg nu kalder mine venner.

Folk i Kathmandu (og sikkert ogsaa paa landet) er lidt rundt paa gulvet pga. af forberedelser til den kommende festival (startede saa smaat idag). Festivallen foregaar over 10 dage; folk koeber nyt toej; danser; synger; spiser; drikker og ikke mindst ofre dyr. Alene i Kathmandu bliver der ofret hundredevis af vandboeffler og tusindevis af hoens. Et sandt blodbad formoder jeg.

Dog er Kathmandu by (ligger i Kathmandu vally) stort set tom under festivallen og jeg forlader da ogsaa byen. Jeg moedte for nogle dage siden en musiker og formand for en kuluturel forening for bevaring og udbredelse af den eneste musiker kaste i Nepali (del af 'the untouchables'). Vi svinger ret godt; flink mand; minder lidt om Charles Chaplin. De to sidste dage har jeg besoegt hans familie: kone og to smaa doetre, der pt. bor paa et fugtigt og moerkt 10 m2 vaerelse i Kathmandu. Hans piger er rigtig sjove og fulde er liv.
Anyhow, long story short. Jeg tager med Nethra og hans familie til en lille landsby i 3500m hoejde paa bjerget Manaslu (8000+ meter) for at fejre festivallen. Han har ni broedre hvor af seks af dem er musikere. Saa jeg forventer en masse sang og dans, mad og litervis af raksi.
Det er ogsaa en glimrende mulighed for mig at traene mit nepali, saa det glaeder jeg mig naturligvis meget til. Ov ja, Susanne, de (broederne) har ogsaa sagt at de nok skal faa laert mig at spille paa mundharmonikaen; har dog ikke megen tiltro til mine musikalske evner :).

Angaaende min sprog undervisning, saa var det sidste dag idag. Det var en lidt trist fornemmelse, da jeg har haft det rigtig skaegt med det. Heldigvis havde laererinden det paa samme maade, saa indtil festivallen (d. 3) er jeg nu hjaelpelaerer i Nepali. Begynder imorgen.

Ja som jeg startede, saa sker der lidt omkring mig. Naar jeg kommer hjem fra festivallen skal jeg til fin middag hos en juveller familie (hvor jeg har vaeret i traening), og jeg skal lave dansk mad for en anden familie; mors frikadeller selvoelgelig :). Der er en stor trance festival i byen Pokhora som jeg desvaerre gaar glip af.

Not so lost in translation

Det er vist paa tide at jeg giver lyd fra mig igen :). Efter tyve dage i bjergkaeden Annapurna og 5 dage med jungel, elefanter og Buddhas krybbe er jeg nu tilbage i Kathmandu. Traet efter den lange vandretur og heden i Chitwan, men alligevel fuld af energi. Det er som om min krop er blevet rebootet og klar paa endnu et par livlige aar.

Det har vaeret nogle fantastiske dage i baade nord og syd, men det vil jeg fortaelle mere om som jeg faar uploadet nogle billeder; det er lidt sjovere med billeder. Jeg har rejst rundt med en australsk fyr, Peter, et stykke tid og han er saa venlig at uploade de nu godt 1.000 billeder jeg har liggende siden kina, naar han er hjemme igen i naeste uge. Det havde ellers taget 4-5 dage at uploade. Jeg har proevet i to dage blot at udvaelge nogle billeder til print (til folk jeg har moedt paa turen), men indtil nu er det mislykkes da stroemmen gaar ret ofte og harddiskene toemmes naar computer slukkes (convenient).

Men jeg vil da lige poste et par billeder bare for at vise at jeg stadig lever:


Hellig abe ved fodringstid:


Risbonde slapper af i marken:


Jeg er begyndt at laere sproget og kan nu i det smaa kommunikere med de lokale, hvilket de er helt vilde med. "Ah you speak Nepali" og straks er man inviteret paa te eller blevet stukket et glas tiger balsam i haanden. Den absolut vigtigste frase at kunne er: Chahindaina og betyder: det har jeg ikke brug for. Uhyr effektiv frase i Kathmandu, naermest magisk (Harry Potter vaerdig). Selvom nepaleserne i Thamal (tourist delen af byen) taler engelsk virker det ikke at se no thank you eller at ryste paa hovedet. Chaindaina is the stuff.

Kathmandu op til trekking

Flere har skrevet at de nyder at foelge med her paa bloggen og at de misunder mine oplevelser. Foerst vil jeg sige at det er dejligt at faa feedback fra jer og dernaest tak for roserne af mine billeder. Det er ikke altid lige sjovt at blogge; for svaert at kondensere oplevelserne til stumper af tekst som ogsaa er sammenhaengende og interessant for andre at laese.

Jeg er pt. i Kathmandu (Nepal) og har haft to fantastiske dage. Lige fra flyet broed gennem det taette lag skyer der domminerede hovedstaden i forgaars (btw: saa nogle af oversmoemmelserne fra flyet). Hvis jeg var herrer over jeres oensker om at rejser, jeres misundelse, saa vil jeg sige at der ikke har vaeret nogen grund til at vaere misundelig foer nu. Konstellationen af folkets sjael, kunst og arkitektur (mostly bricolage), fest og farver er helt perfekt efter min smag. Her billedskoent.

Af alle (de faa) steder jeg har vaeret, er Nepal stedet foerst vil anbefale andre at besoege. Saa mange farver, god mad og afslappet.

Foerste dag moedte jeg en mand, turguide i saesonen og alt muligt andet mere eller mindre lysky out of season. Men en god mand trods alt; iflg. mig i hvert fald :). Han har hjulpet mig med at handle det sidste ind til turen, og har ellers droenet mig rundt paa sin scooter i de smaa gader i Katmandu og andre mindre tilstoedende landsbyer.
Jeg havde en sjov oplevelse igaar da vi skulle forbi hans lejlighed (havde foraeret ham mit Trangia koekken da jeg skulle af med noget vaegt). Lige da vi steg af scooteren kom to 7-8 aarige piger ud af en gyde og begynder at grine da de ser mig. Ikke uvant oplevelse her i Asien, men saa begynder de at raabe: Michael Michael. Jeg vidste ikke at vi min nepalesiske vens nabolag, saa jeg undrede mig noget kun over hvordan de kendte mit navn. Da Chandra, som han hedder, fortalte gav det selvfoelgelig mening. Han havde fortalt familie og venner i den lille baggaard om mig. Om de har grint af mig eller glaedt sig over mit moede med Chandra vides ikke, hehe, men jeg foelte mig i hvert fald smigret.

Folk virker for det meste glade og aerlige her i byen. F.eks. manglede jeg lidt grej til trekking turen idag og Chandra tog mig til en a hans venner der solgte udstyr. Fyren kunne have prakket mig alt muligt paa, men vi snakkede turen igennem og more often than not sagde han: 'you don't need that' eller '5 is enough', osv. Det virker som om hvis du giver dem lidt: et smil, lidt drikkepenge, snakker lidt paa deres sprog, saa faar du en masse igen. Det er selvfoelgelig ikke alle der haandtere fattigdommen lige godt (fortaeligt nok) og moedte da ogsaa en ung mand igaar der bobblede over da jeg ikke ville koebe hans souvenirs. Han begyndte at lire en tale af om hvordan han kendte min type og da jeg sagde at jeg ikke broed mig om hans tone skiftede han over til ren tiggeri: just give me some money. En ting er at det han rent faktisk solgt var noget bras, modsat meget andet af hvad du kan finde rundt omkring (flere ting jeg gerne ville have slaebt med mig), noget andet er at man ikke kan hjaelpe alle. Saa min tilgang var at give penge til eller koebe af de folk der gav mig en oplevelse. Jeg sagde nej til pigerne paa dansebaren, men hvis jeg maatte tage et billed af nogle indfoedte til festivallen, eller kunne en saelger bringe et smil paa mine laeber eller fortaelle noget interessant historie, saa gav jeg en skilling eller koebt hvad de solgte.

Ov ja, min hjerne koerte paa 100% i forgaars med at bearbejre alle de nye farver og former, lyde og synet af de koenne piger, saa hvad ikke helt hvad der gjorde det, men jeg drejede vaek fra hovedgaden og ind paa et universitet for at soege job. Snakkede kort med en underviser og blev bedt om at komme igen soendag (idag). Hmm. Kunne vaere en meget god oplevelse at proeve at undervise her. Billigt at bo her (en 1'er koster $40-$45 om md.), sproget er relativt let at laere. Men jeg vil nu vente til efter de 24 dages trekking for at se om jeg stadig anser Nepal saa hoejt.

Skal moedes med gruppe af ukendt stoerrelse om et par timer paa et gaestehus hvor vi vist skal spise og hygge lidt inden 9 timer i bus mod turens startpunkt. Jeg ved ikke hvad skal forvente. Haaber paa en lidt blandet flok. Ikke alt for mange par :)

Namaste!!

Pitstop i Bangkok inden regn i Nepal

Ankom ved midnatstid i Bangkok. Dvs. ude af Beijing dvs hurtigt Internet. Jeg har faaet uploadet en bunke billeder. Naar jeg skimmer dem igennem er de egentlig ikke saerlige farverige. Check www.beijing2008.ch for flere farver.

Et par pensionerede kinøjsere slapper af i en park mens deres husdyr (se nedenfor) nyder den solrige dag.


Sydmuren til den forbudte by. Gartnerne var paa arbejde 24 timer i doegnet og bemandingen 3-4 dobblet.

Gaestehuset hvor jeg boede var en gammel kunstnerskole. Store dele nedlagt andre dele benyttet af beboelse. Her et billed fra et klassevaerelse.


"Speak up, I cannot hear you!!!"


Til sidst skulle det gaa lidt staerkt med at faa gemt ting vaek. Billedet taget i omraadet omkring den beroemte CCTV bygning.


Lygtepael fra Tiananmen.


Nogle steder sad gartnere og studstede planter med negleklippere. Se her hvordan et trae faar drop for at fremstaa sundere.


De gamle maends husdyr.


Vagt paa Tiananmen Square. Bygningen i baggrunden er indgangen til den forbudte by.


Hundredevis af paraplyer som denne dannede beskyttelse mod solen paa Tiananmen square.


Gigantiske udgaver af de klassiske kinesiske dekorationer.


Dreng paa Tiananmen Square tager billeder og sender beskeder til familie og venner. Faktisk var der saa mange kinesere at man skulle skue efter udenlandske turister.


Sjovt skilt ved fiskedam. 'Refuse to feed' betyder løst oversat at hvis du bliver bedt om at indtage føde skal du benaegte det. Hvor intentionen selvfoelgelig var noget i stil med: fordring forbudt.


Due paa taget af et temple.

Haandbold

Jeg var saa heldig at faa en gratis billet til et par haandboldkampe i forgaars. Norge mod Rumaenien og Kina mod Frankrig.

Der var moedt en stor delgation fans op for stoette de norske piger og jeg gjorde selvfoelgelig ogsaa mit.

Hoejdepunktet var dog Kina mod Frankrig. Super stemning med sang og raab. Umm, og de cheerleaders var godt nok noget for sig selv :) (lesson to self: don't leave home without a camera)


Kinserne gaar helt amok med at saelge billetter. Til mellem 10 til 100 gange normalprisen saetter denne sortboershandel dog en daemper paa min olympiske aand.

I stedet tager jeg ud og hoerer noget dubstep og triphop paa Obiwan i aften; The Beijing Dubsession. Og saa skal jeg da ogsaa lige checke Club P (Prefueled). For det ikke skal vaere loegn har de vist et arrangment med NASA (fra Koebenhavn) i aften. Lidt afskraekkende. :)

Blandet fra Mongoliet

For dem der er traet af at laese er her for 5 yuan blandede billeder fra Mongoliet. Klik paa billederne for bedre kvalitet og for at se flere i samme serie. Der er over 600 billeder fra Mongoliet.




Close up af tørklaede paa Ovoo - for good luck.




Himmel og 'flad' horisont. Forestil dig to dage med dette.



Close up af sten i pandekage land.

Mit telt i haard vind midt i en stenørken.

Indgangen til en af flere huler. Denne havde 15.000 aar gamle hulemalerier. En anden var 1km dyb, spaende at udforske.

Mig efter udforskning af huler. Har jakke paa da der var ret koldt som man kom laengere og laengere ind.

Tilfaeldig klippeformation paa vej mod Bulgan. Bemaerk at dette er ikke nogen turist attraktion. Blot nogle klipper vi fandt. Det synes jeg er ret fantastisk.

Samme klippe med mig der producerer regnskyer over Danmark.

Lejr ved 'de tre konger' .. saadan døbte vi dem da de tre store klipper mindede om gravhøje.

Slette bjergkaede i baggrunden. Giver lidt en ide om hvor stor dimensioner man møder i Mongoliet. Bemaerk Yerik og hans mor Raquel paa vej over sletten.

Johan der bestiger selv de svaerest tilgaengelige tinder.

Forsøg paa at tage billed af solnedgang. Lykkedes ikke rigtig.

Hvilken vej skal jeg vaelge?

Verden er lille!

Tseren, vores chauffør, slapper af før besøget paa en frugt plantage.

Saftige mirabeller.

Mig før jeg spiste for mange mirabeller.

Gras paa en eng naer flod.

Basket ball i slummen.

Tserens morgenmad. De sørgelig kødrester. Faktisk blev halvdelen af dette haandfodret til ørnene. Der var ørne som var det duer paa Trafalger Square.

88 aarig stokdøv dame malker ko.

Rester af dyr som dette var at finde over alt. Alle byer, hele landet.

Mad cow.

Tankstation. Slangen ud gennem vinduet og pump løs.

Grøn slette ved solnedgang.

Jeg poserer som Lenin. Flere har sagt at jeg ligner ham.

Billeder fra et typisk supermarked.

Blomster ved Gobi ørkenen.

Indtørrede fodspor fra kameler, faar og geder.

Vores kameler slapper af efter en tur i klitterne.

Fast food telt (ger) omkring Gobi. Serverede de bedste Khuurshuurs i hele Mongoliet. Burde skrive til LP og faa dem paa kortet. Hemmeligheden var en almindelig kødkvaern som vore bedsteforaeldre havde.

Made (but not to last) in China.

Støvle ved vandhul i Gobi naer site hvor der er fundet dinosour aeg og knogler.

Oase midt i ingenting. Dyrkede agurker, tomater og løg.

Flere blomster i Gobi.

Mur ved tempel i Gobi.

Drage paa mur ved tempel i Gobi.