Not so lost in translation

Det er vist paa tide at jeg giver lyd fra mig igen :). Efter tyve dage i bjergkaeden Annapurna og 5 dage med jungel, elefanter og Buddhas krybbe er jeg nu tilbage i Kathmandu. Traet efter den lange vandretur og heden i Chitwan, men alligevel fuld af energi. Det er som om min krop er blevet rebootet og klar paa endnu et par livlige aar.

Det har vaeret nogle fantastiske dage i baade nord og syd, men det vil jeg fortaelle mere om som jeg faar uploadet nogle billeder; det er lidt sjovere med billeder. Jeg har rejst rundt med en australsk fyr, Peter, et stykke tid og han er saa venlig at uploade de nu godt 1.000 billeder jeg har liggende siden kina, naar han er hjemme igen i naeste uge. Det havde ellers taget 4-5 dage at uploade. Jeg har proevet i to dage blot at udvaelge nogle billeder til print (til folk jeg har moedt paa turen), men indtil nu er det mislykkes da stroemmen gaar ret ofte og harddiskene toemmes naar computer slukkes (convenient).

Men jeg vil da lige poste et par billeder bare for at vise at jeg stadig lever:


Hellig abe ved fodringstid:


Risbonde slapper af i marken:


Jeg er begyndt at laere sproget og kan nu i det smaa kommunikere med de lokale, hvilket de er helt vilde med. "Ah you speak Nepali" og straks er man inviteret paa te eller blevet stukket et glas tiger balsam i haanden. Den absolut vigtigste frase at kunne er: Chahindaina og betyder: det har jeg ikke brug for. Uhyr effektiv frase i Kathmandu, naermest magisk (Harry Potter vaerdig). Selvom nepaleserne i Thamal (tourist delen af byen) taler engelsk virker det ikke at se no thank you eller at ryste paa hovedet. Chaindaina is the stuff.