Nok af Ulaanbaatar

Nu har jeg faaet nok af Ulaanbaatar for denne gang. Jeg glaeder mig gevaldigt til imorgen kl 06:00 hvor eznis flyet tager mig til Khovd i det vestlige Mongoliet. I Khvod skal jeg videre mod Oglii hvor jeg haaber paa at finde en flok astronomi noerder saa vi kan dele en jeep eller minibus mod Kazakhstans og Kinas graenser, hvor solformoerkelsen ses bedst.

Sol formoerkelsen er kl 18:00 i Oglii lokaltid og 11:00 UT.

Som skrevet flyver jeg derover, hvilket kun kan beskrives som vaerende heldigt. Alle afgange mod vest var booket indtil 12. august. Jeg blev skrevet op paa venteliste, men der skete ikke rigtig noget. Gan sagde, at jeg burde tage tilbage til eznis og bestikke dem til at tage mig med. Dette gik jeg med i tankerne en dag eller to og konkluderede, at det turde jeg sgu ikke - heller ikke overbevist om at det er vejen frem at bringe endnu mere korruption til byen, men ville jo gerne til den solformoerkelse. Til mit held ringede de dagen efter, 1 time foer jeg skulle til Terejl, saa det kunne ikke passe bedere.

Idag har jeg tulleret rundt i byen og taget billeder af og noteret underlige ting. Jeg besoegte ogsaa det gamle vinter palads lidt uden for byen.

Tilbage i UB

Er tilbage i UlaanBaatar nu ogsaa af sind. Havde ikke noget mod at blive et par dage ekstra i Terelj, dog ville et par inaktive dage noedvendigt foer jeg ville kunne begive mig ud paa nye eventyr.

Glaeder mig stadig over at mit VISA kort igen er safe and sound placeret i min smarte baeltepung :)

Har brugt det meste af dagen paa at planlaegge dagene inden jeg flyver vest paa. Havde taenkt mig at tage en 10 timers hike fra et eftersigende smukt og kulturigt omraade 45 km syd for UB og saa tilbage til byen, men Gan (vaerten) var lidt utryk ved at jeg skulle alene afsted, saa nu overvejer han at tage med mig, det er sgu meget cool.

Mine ribben er ioevrigt i gevaldig bedring. Er holdt op med at tage pillerne selvom jeg om morgenen stadig maa bevaege mig som en gammel mand. Efter samme tid som det tager at toere soevnen ud af oejnene er smerten vaek. Saa alt i alt er jeg fuld af energi og maaske lidt overmodig nogle gange.

Camping i Terelj National Park

Fire dage i telt i et af Mongoliets frodigste omraader. Terelj National Park. Fire dage fyldt med oplevelser for alle sanserne. Pt. har jeg ikke fordoejet alle indtrykkene, saa i foerste omgang vil jeg lade billederne tale for sig selv. Klik paa billederne for yderligere beskrivelser. Bemaerk at ikke alle billeder er offentlige og kraever login til Flickr (se e-mail jeg sendte).

Turen i stikord: groent, bjerge, floder, koldt vand, hygge, baal, telt, mongolian barbecue, myg, geder, faar, loegsuppe, yak okser, vilde heste, bjergtoppe, dale, sletter, blomster, sommerfugle, vodka, smaa landsbyer, gers, bertrand, amy, red, frensh couple, fulde mongoler, braendetyveri, trompet, teenagers paa hest som var det knallert, afslappet, hygge, sjov, egyption rat screw, krig, vegan, kolde naetter, roed boldt, dance musik, venlige koer, koer i lejren, drenge banden, hollaender der siger: 'jeg vil kneppe dig', spaetter, knogler, kranier, vagt, motorcyklist med oern, latter, svoemmetur, michael brother, amy wife, the dane, the pig, michael the lama, syg chauffoer, dinglende baggage, and on and on and on.

Forresten havde banken ikke toemt automaten foer vi tog afsted til Terelj. Saa var ret spaendt paa om de havde fundet kortet naturligvis. Til midt held var det automaten der havde slugt kortet. Havde frygtet at en uaerlig mongol i ugens loeb havde erhvervet sig en Lexus, nyt toej og en iPhone.

Foerste dag i UlaanBaatar

Det har vaeret en fantastisk foerste dag i UlaanBaatar trods en mindre heldig, men ikke overraskende, episode med min VISA kort.

Vaerterne Oyuna og Gan er utrolig hjaelpsomme og dejligt snaksagelige. De er virkelig resourcefulde og jeg ser ingen grund til at besoege et turist informationscenter.

Jeg har tilbragt det meste af dagen paa Gandan Monastery, budistiske center for Mongoliet. Jeg har ikke lavet meget andet end at snuse rundt blandt de tolv templer og blot nydt freden og den droemmende chanting der til tider broed stilheden. Jeg er overrasket over hvor spirituelle mongolerne rent faktisk er, ikke mindst fordi klostret bliver benyttet af alle aldersgrupper.



Efter 3-4 timer paa klostret satte jeg snuden efter en haeveautomat og fandt ud af de bedste faciliteter var at finde paa the central post office i centrum. Fandt automaten og fik tastet det enorme beloeb af 100.000 ind (ca. 450 DKR). Tog pengene og smuttede. Foerst et kvarter senere kom jeg i tanke om at jeg ikke havde faaet mit kort. DOH!!! Som nogen maaske ved er det ikke foerste gang det sker. Faktisk sker det hver gang jeg er i udlandet, eller i hvert fald de steder hvor penge og kvittering kommer foerst, modsat i Danmark hvor kortet er det foerste automaten spytter ud. Panik, foerste dag og jeg har mistet mit VISA kort. Well jeg bruger noget tid paa at faa kontaktet banken der ejer automaten, og faarat vide at jeg kan komme forbi dagen efter for at se om kortet er dukket op. What to do? Lukke kortet eller haabe paa at automaten har slugt kortet.

Ellers har jeg vadet rundt i byen, foret vild og synes nu jeg kender byen ret godt.

Her til aften har jeg aften har jeg hilst paa nogle af gaestehusets andre beborer og fik aftalt med en amerikaner om at besoege Terelj National Park imorgen og nogle dage frem. Aner ikke hvad det er, men skal nok blive spaende.

Nedenfor ses et par billeder fra byen. Klik paa billederne for mere info.

Oyuna Guesthouse

Jeg er nu ankommet til det guest house jeg skal bo paa on and off indtil jeg flyver vest paa. Bevaertningen er opkaldt efter vaertinden Oyuna den ene part af et aeldre aegtepar, der sammen med sin mand Gan og med hjaelp fra diverse familiemedlemmer i sommerperioden har lavet deres hjem om til et lille hvilested i den ellers ret trist slum naer Gandan Monastery, det hellige center i Mongoliet.


Nedenfor ses street 5 hvorpaa gaestehuset ligger:


Og her bor jeg saa, bag doer nummer 4:


.. and the dorm room:


Taxi chauffoeren fra lufthavnen snoed mig aabenlyst, og han vidste ikke hvor min destination helt praecist laa. Men jeg var ligeglad (soo close) lige indtil at han var koert. Der gik det op for mig at jeg ikke havde noget info paa gaestehuset. Ikke andet for end blot at vade lidt rundt, men inden jeg havde gaaet 200m blev jeg stoppet af en aeldre dame (kom slaebende med vand hun lige havde hejst op fra et vandloeb; laes kloak), der godt kunne se at jeg var lidt lost. Havde ikke mange spor at give hende, indtil jeg kom i tanke om en SMS fra hostelworld (god service) jeg havde modtaget nogle dage forinden. Fluks greb hun sin mobil og ringede til gaestehuset og arrangerede, at jeg blev samlet op ved indgangen til klostret. Saadan en hjaelpsomhed er jeg nu sjaeldent stoedt paa i Koebenhavn. Hvilket overskud.

Nu er det vist tid til en ren t-shirt.

Sain bainuu Mongolia

Endelig ankommet i Genghis Kahn Airport, flyet var ikke mere end to en halv time forsinket i Moskva og koerte til den forkerte gate. Ikke overraskende med Aeroflots rygte. Maden og servicen ombord paa Flight SU 526 var dog overraskende god, gammelt skrammel af et fly ja, men personalet virkede nu ganske erfarne - eller saa var det blot godt traenet i at udstraale det. Anyway don't see what all the fuzz is about. Jeg flyver gerne med Aeroflot en anden gang.

Det var en laettelse at ankomme her i lufthavnen. Her er dejligt koeligt og folk tager det stille og roligt. Som saa mange andre steder var indflyvningen rigtig flot (dog ikke noget der har slaaet Panama City endnu). Stor teltlejr paa toppen af en stor groen bakke. Lejren var omringet af et hoejt traehegn i bedste Asterix stil. I baggrunden taarner sig to atomkraftvaerk-lignende siloer og en bjergkaede forbinder jorden med den blaa himmel. Meget kontrastfyldt.

Afsted mod byen.

Kom nu fly

Aeroflot flyet mod Ulaanbaatar er betydligt forsinket. I det mindste er solen erstattet af tunge tordenskyer (herlig stemning udenfor).

Det er som om hele bygning er faldet i soevn. Daempet lys, hvisken og traette ansigter. Gangene er kun oplyst af lygtepaele som nedenfor, og butikkerne er ved at lukke.


Efter gaten blev aabnet (det blev nummer 5) er de etniske grupper nu reduceret til kinesere og mongoler samt en haandfuld turister fra naer og fjern.

Kom nu fly. Jeg vil sove.

Terminal 2, Moskva

Saa kom jeg afsted, klokken er slaaet 16. juli 2008 og jeg befinder mig nu i en lufthavn i Moskva, terminal 2. Her er glohedt og fugtigt og lugten af cigaretroeg og kraftige parfumer giver mig lyst til at springer over de gule baand og smide mig paa graesplaenen udenfor. Well, faktisk roer det mig ikke saa meget. Det er dejligt at vaere paa farten. Det var som om, at da flyet lettede fra Kastrup at alle bekymringer og spoergsmaal forsvandt. Maaske fordi der ikke var andet tilbage at goere end at laene sig tilbage og vente paa den forsoeste dosis flymad.

8 timers ventetid i terminalen. Har brugt ret lang tid paa bare at vandre frem og tilbage i den hestesko formede terminal og lytte til folk og gaette deres nationalitet samt deres baggrund. Der er alt lige fra prostituerede russiske kvinder i alt for stramme jeans med bling bling paa roeven og horder af de sterotypiske kineserer med kameraene fulde af billeder af den lille havfrue til forretningsmaend og eventyrer hjemvendt fra motorcykel raes i den mongolske oerken. (ved ikke hvor meget af dette der har rod i virkeligheden).

Det tager 5:30 minutter at gaa fra gate 1 til 21.


Hvilken gate mon jeg bliver kaldt ud til?