Vagafunding med Michael Bøcker-Larsen

Farvel herfra

2011-01-23T08:37:00.004+01:00

Hejsa, jeg har ikke skrevet på denne blog i mere end et år. Det hænger måske sammen med at jeg ikke rejser længere.

Jeg har besluttet ikke at vil bruge mere tid på bloggen, men jeg synes stadig at jeg har mere at fortælle.

Jeg har fået en hverdag i Nepal - men måske ikke lige som den ville have været havde jeg boet i Danmark. Følg med på min nye blog her på http://codeboutique.com/nepal - se about siden for lidt information om bloggen.

Mit kontor

2009-03-12T13:10:00.003+01:00

Så er jeg på plads i mit nye kontor, et lille hjørne af værelset.

Hårdt arbejdende. Som I måske kan regne ud, står jeg op af sengen i højre side, og går direkte igang med arbejde; hver dag. Jeg kunne ikke klare det uden min lattermilde sekretær :)

Her bor jeg

2009-03-11T08:03:00.003+01:00

Klik her for at se hvor jeg bor.

Håndværkerbesøg

2009-03-09T09:44:00.006+01:00

Her i Nepal er det stadig billigere at hamre og save et skab sammen fra bunden end at bestille et fra Kina. Hvilket er fedt nok, så kan man få tingene lige som man vil have dem, eller næsten. Så fremt du hvert et sekundt er til stede og at du ikke blinker mens arbejdet foregår.

I lejligheden var der to store værelser, nu et stort og to små. Det ene værelse havde førhen været to værelser, men ejeren af huset havde væltet det meste af vægen, og lavet en fin stor bue.

Vi fik besøg af håndværkeren for at at han kunne give et tilbud. Han så på opgaven og kom frem til at han ville løse den ved at smække en ramme op og så klaske et par plader på rammen - opgave løst. Han skulle jo bare adskille rummene. Ingen havde sagt noget om at det også skulle se godt ud. Jeg forklarede ham at jeg ville have pladerne til at flugte med vægen og altså ikke blot placere en plade i midten af vægen. Den var han med på (troede jeg) og han gav os et tilbud på 7000 NPR inkl. materiale og arbejdskraft. Da han kom nogle da senere for at sætte vægen op blev jeg mødt med spørgsmålet om i hvilket rum jeg ville have at vægen skulle være. "Hmm, hvad mener han", tænkte jeg. Det viste sig at han ikke helt havde forstået, at vægen skulle bygges i begge rum. Hvis jeg da ønskede to sæt plader måtte jeg betale dobbelt. Det kunne jeg kun grine af. Talte lidt med Urmila og vi blev enige om nøjes med en halv væg indtil videre :)

På den ene side (mit værelse) er vægen fin og klar til at gå videre med.

Den anden side er bar og rammen synlig

Dagen efter kom gulv folkene for lægge gulvtæppe på mit værelse. De havde vældig travlt og da de var halvvejs færdige fandt jeg ud af at døren ikke kunne lukkes. Deres løsning var at undlade isolering i en bue omkring døren. Der ville naturligvis være en synlig bule i gulvet, men hvad kunne man ellers gøre? Urmila og jeg smuttede ned til vores tømmer ven fra før og snart var de igang med at save af bunden af døren. Ingen grund til at afmontere døren. Det gjorde faktisk meget godt. Ikke særlig pænt, men står godt til den nye væg :)

Gulvtæppet er nu lagt, sjusket og dumt. De havde helt sikkert dumpet på teknisk skole. Selv 4H vil jeg tro, hvis det overhovedet er muligt.

To senge er blevet installeret og spisebord og kontorbord er bestilt. Jeg er spændt på hvad vi modtager når de engang får lyst til at lave bordene færdige.

Ny lejlighed (igen) og Internet gennem et skab

2009-02-25T02:46:00.003+01:00

Lige som da jeg skulle til at flytte ind i den nye lejlighed, det lyserøde hus, kom en nabo forbi med en invitation til at se et andet sted. Så lang historie (meget) kort så to jeg imod invitationen og er jeg flyttet ind i underetagen på et lille hus med have, og har nu sovet der hele tre dage (på min Indiske luksus madras).

(igen ingen billeder, måske flytter jeg igen. Når jeg har opholdt mig en måned et sted må det være rimligt at poste billeder uden falsk markedsførring)

Igår kom Subishu folkene (Internet) og skulle installere kabler. Kablerne blev trukket fra en pæl på vejen indtil huset. De to installtører havde ikke taget et bor med, og i stedet for at hente et, brugte de laaaang tid på at lede efter huller i huset hvor igennem de kunne trække ledningen. De fandt et, som jeg også kunne acceptere. Først ville trække ledningen igennem et hul i myggenette på et vindue i den anden ende af huset. Det andet hul var dækket af et overordentligt stort antikt træskab (daraj). Efter de fik ødelagt bagbeklædningen i skabet lykkedes det en af installtørene at få trukket 20 meter kabel igennem skabet. Hvorfor? Deres plan var at trække ledningen igennem skabet, ud over skabet, over to tre skabslåger og til loftet, ned til gulvet og derfra bore et hul i vægen indtil det andet rum hvor jeg skal bruge Internettet. Jeg troede ikke min egne øre da de forklarede deres plan. Faktisk forklarede de intet, jeg måtte hele tiden spørge dem hvad de havde gang i. Det var okay med mig at de borede hul i vægen for at komme ind til det andet rum. Men de havde glemt at de ikke havde noget bor med, doh. Så de fandt på en ny løsning hvor de trak ledningen gennem dørkarmen og hvortil de fortalte mig: Så skal du bare huske at du ikke må lukke døren. HVAD? Så sendte jeg dem hjem. Ingen Internet i denne omgang :)

Lyserødt hus og lyseblå værelser

2009-02-19T05:44:00.005+01:00

Jeg er nu den stolte lejer af en toværelses lejlighed i Naya Bazar, Kathmandu. Flot ny lyserød bygning, baby blå indvendig :)

(billeder kommer senere)

En aften var jeg ude på en lille gåtur med Urmila (gumna jane) og så kom vi forbi denne ret farvestråelende bygning. Mit nuævrende hjem var blot tænkt som en midlertidig løsning, så det har hele tiden været i baghovedet at jeg skulle have mit eget. Så vi "bankede på døren" og fik fremvist nogle ret lækre lejligheder (efter nepalesisk standard).

Et stort værelse med terrasse og et mindre værelse med store vinduer. Køkkenet er ikke installeret endnu, men kommer en af dagene. Toilettet er efter vesterlig standard med rigtigt toilet, bruser og (nogle gange) varmt vand.

Lejligheden er på 4. sal ud af 6. Let adgang til stor tag terasse med god udsigt over Naya Bazar og andre dele af Kathmandu. De andre beboerer virker meget flinke. Fortrinsvist studerende på længere videregående uddannelser.

Der er plads til motorcyklen i kælderen og i stueetagen er der planer om at åbne en restaurant. Måske jeg skal være partner og udfri min drøm og servere smækre lækre suppper :)

Toiletpapir, stik mig manualen

2009-02-17T12:56:00.005+01:00

Nu sprang jeg historien om mit uheld i Ghyampesal over sidst så her får I en ny lille uskyldig historie.

I forgår var en lang dag. Op kl. 05 og øve til dagens køreprøve (slalom mellem 5 pæle), køreprøve. Derefter ud og hente motorcykel, på værksted med cyklen, jagte byen rundt efter et par litter petrolium (stor stor mangelvare for tiden). Kl er 10 og Urmila står klar. Smuk og dejlig ser hun ud selv med løftet pegefinger og skrappe ord skydende ud munden på hende. Heldigvis kan jeg stadig gemme mig bag mit manglende sprogkundskab og svarer: "Det forstod jeg ikke, er du klar?" Til bryllup, fire, fem timer. Mad, vandren frem og tilbage mellem det ene og det andet tempel. Op og stå ned og sidde (på hug). Kort sagt en travl anstrengende da. Efter brylluppet sender vi lille bror med veninderen hjem og tager på hotel for at slappe lidt af. "Den, den og den", vælger vi fra snack kortet. Efter meget værdsat afslappet time med Urmila er det igen op på motorcyklen og hjem til travle Kathmandu hvor Urmilas forældre ankommer i aftentimerne. Lang men dejlig dag, puha.

Og appropos puha, nu til historien. Da jeg vågnede denne morgen skulle jeg frygtelig meget på toilettet, men det kom jeg aldrig. Så da jeg ankom med Urmila på hotellet i værksatte jeg en plan jeg havde arbejdet den sidste time under bryllupet. Jeg skulle på toilettet. Smukt, luksoriøst hotel, og toiletterne ligeså. Fint toilet hvor man sidder på brættet og har papir til tøre sig med. "Herligt", tænker jeg, "Urmila kan godt hygge sig lidt for sig selv ude i restaurenten". Men så herligt skulle det vise sig ikke at være.

På blot en måned har det vist sig har ulært hvordan man bruger et toilet. Jeg når til det punkt hvor man lukker avisen eller med sikkerhed sætter det sidste 9-tal i sodukoen. Time to clean up. Jeg bruger i hvert fald to meter toiletpapir og på mærkværdig vis lykkes det mig alligevel at få grattet mine hænder ind i afføring og stoppet toilettet. Heldigvis er der sæbe og varmt vand :)

En uventet mærkværdig dag

2009-02-13T05:18:00.006+01:00

Det er hverdag i Nepal at strømmen forsvinder. Det er en del af regeringens plan for at spare på strømmen (grundet manglende regnfald forrige år). Der eksisterer et skema for afbrydelserne i de forskellige zoner af the vally. Strøm afbrydelserne er også et super hot politisk tema og de ændre på skemaet konstant.

Så hvad gør man når man havde planlagt en hel dags arbejde foran computerne og strømmen går og alle backups og batterier gisper efter vejret?

Det skulle jeg slet ikke bekymre mig om i tirsdags. Jeg træder ind på kontoret og bruger de sædvanlige 30 minutter på at komme igang med arbejdet (får tændt computeren, startet diverse programmer, checkket mail og selvfølgelig får slurpret en kop alt for sød mælkete i mig), og CHONK, CLICK, BANG siger det og strømmen går, klokken er 8:00 præcis og strømmen kommer ikke tilbage før 12:00 (sjovt nok er de altid præcise med at slukke for strømmen, den er altid 20-30 minutter forsinket i den anden ende). "Hmm", tænker jeg og kigger mig rundt, "hvad nu?". Pr. refleks rækker jeg ud efter min mobil og står nu ude på gaden, "hvad nu?". Før jeg får set mig om kommer en ven susende på motorcykel (som om jeg var zorro og havde piftet for at hidkalde Tornado for at slippe ud af en farlig pine) og stopper foran mig.

Anyway langsomt får jeg bootet min hjerne i ikke-arbejds mode og er nu på jagt efter en et konditeri, Urmila har fødselsdag lørdag og jeg har fornyelig smagt den letteste, sødeste dark forrest chokoladekage, men hvorfra. Jagten gik ind. 20 minutter uden held giver jeg op og bliver ening med mig selv i at en anden slags kage også må kunne gå an. "Chandra, stop ved den næste bager" siger jeg til min "chauffør". Næste bager er bageriet ved det eksklusive hotel Annapurna. Jeg træder indenfor og straks slikker jeg mig om munden, hvilken oplevelse, og der midt i det hele mørk som skoven selv snilde Hans og Grete ikke vil kunne finde ud af og en duft der gør mig svimmel (der er sket noget med mine smagssanser det sidste stykke tid, nogle gange når jeg spiser chili bliver jeg svimlende beruset, ret behageligt, kan dog blive for meget)? The Dark Forrest chokoladekage. Heldigt heldigt. OG, to skridt til venstre ligger en blomsterforrestning, to fluer med et smæk. Umm det var svært at forlade bageriet igen, men næste punkt bankede på ruden ude fra gaden og vi måtte gå. Kage og blomster i hus, næste punkt en fødselsdagsgave.

I mellemtiden ser jeg at jeg har 2-3 missed calls på telefonen, men ikke et nummer jeg kender, så jeg sætter mig igen bag på motorcyklen og begynder gavejagten. 1 time senere er gaven fundet og pakket fint ind i en gennemsigtig plastik pose. "Flot", tænker jeg, "så bliver den i det mindste ikke beskidt". Pulsen og stress niveauet er højt (jeg lever) af skyde rundt på i kryds og tværs af Kathmandu i den travle og kaotiske trafik. Så vi finder en lille gyde og drikker en kop mælkete. Jeg kigger atter på telefonen. Endnu to ubesvarede opkalde. Jeg ringer op og finder ud af at en fyr der skal hjælpe mig med kørekort til motorcykel har siddet og ventet en time og at jeg skal skynde mig at komme.

Afsted mod motorkontoret. Luften er sær trykket. Og ud af ingenting begynder det at storme. Sand i øjene og klaprende tænder. Stormen tager af og der begynder at falde små dråber regn - årets første regn. Jeg har en sær sær fornemmelse for dagen.

Motorkontoret ligger et godt stykke uden for centrum af Kathmandu på en travl støvet hovedvej - på begge sider og udenfor. Det kan bedst beskrives som en mellemting mellem et stort stort støvet marked af boder og så det skøre hus fra Asterix og Kleopatra tegnefilmen, hvor de to helte bliver sendt fra skranke til skranke for at få en formular. Og lige så må jeg rende op og ned af trapper, krydse hovedvejen, jeg ved ikke hvor mange gange, snakke med den første, anden og tredje mand fire fem gange. Først skal jeg betale 5 års vejskat, så skal jeg have et eller andet stempel. Så skal jeg have en underskrift og hele vejen skal jeg selv bringe alle papirer og formularer mellem disse folk. Jeg er ansvarlig for at de gør deres arbejder, eller for at de arbejder på mine papirer frem for andres: "prøve lige at se på det her", "er det rigtigt nu?" og "har du spist?". Skørt skørt. Kontorerne er store tomme betonrum med et stor bord i midten. Langs vægene ligger tusindvis af udfyldte formularer med hoved af folk der måske allerede nu gør Kathmandu du mere forstoppet og usikker. Hvad gjorde vi før computeren kom? jeg har fundet svaret. Men det er da imponerende at jeg får lavet og registreret kørekort på blot nogle få timer. Lidt legwork yes, meget træt yes, men det er da sejt. I Danmark tager alle (semi)offentlige opgaver som disse ugevis.

Nå så kom strømmen tilbage. Den tunge regn udeblev og stormen atter erstattet af sol.

Work work work. Jeg faldt meget hurtigt i søvn den dag.

Mit hjem

2009-02-03T03:33:00.007+01:00

Puha, hvilket pres det er at blogge. Sådan skal det vel ikke være. Jeg har flere historier liggende, de hober sig op. Der er historier om kærlighed, intriger, fødselsdage, gaver, familiekrig, misundelse og en enkelt historier hvor jeg gør i bukserne. MEN, dem må I få en anden gang (hvis I husker at spørge), for hvis jeg ikke springer dem over nu må jeg erklære min blog død, og det går jo ikke :)

Jeg forlod Nepal i december og drog til Australien hvor jeg fejrede jul og nytår med mine to venner Jakob og Irene. Vi havde en afslappende roadtrip på tasmanien med en masse kørende i den forkerte side af vejen, masser af mad samt nogle herlige vandreture i bakke og dal. Efter nytår drog jeg nord på mod Brisbane hvor jeg tilbragte en uge med en fellow trekker (fra Annapurna) og hans datter.

Jakob og Irene. Som I kan se er de glade og har det godt :)

Jul i Melbourne. Musikalsk genie og stunning good looking santa.

Solnedgang over Tasmanien.

Nytårsaften i Hobart.

Det skulle vise sig at være den korteste tur til Australien, noget kaldte på mig :). Og lidt mod min logiske sans gik jeg på nettet og bestilte en retur billet til Nepal. Så efter en måned i Australien er jeg nu tilbage i Nepal.

Jeg har fået job hos en dansk virksomhed, hvor jeg er ansat som webudvikler. Samme job som min tidligere ansættelse. De fleste dage sidder jeg på en internet café og arbejder. Ellers drager jeg ud af the vally og besøger venner og venners familier.

Jeg har lært at køre motorcykel og flere dage efter arbejde smutter jeg ned i motorcykelbiksen og prøver nye cykler af. God måde at tømme hovedet på. (mor; det er ikke særlig farligt, kører langsomt og forsigtigt - det meste af tiden).

Nå men nu til bloggens overskrift - Mit hjem. Efter efterspørgsel har jeg taget et par billeder fra hvor jeg bor. Hvor bor jeg? 10 minutters gang fra turistcentrum hos en vens familie.

Komfur og diverse krydderier, bønner, og andet mad-godterier. Mit værelse.

Min seng i køkkenet. Også vores spisebord og stol samt hyggekrog hvis strømmen er gået.

Her sover resten af familien (og nogle gange mig om morgenen, når Urmila er hjemme/på besøg). Det er samtidig TV stue. Når der er strøm ser vi bryllupsprogrammer. Nogle med vampyrer og andre mere benny hill agtige shows. Men allesammen om bryllupper. (ps: måske følger jeg ikke altid lige meget med)

Mit klædeskab (i midten). Indtil for få dage siden lå alt deres tøj i en stor bunke. Efter de nu har fået et klædeskab er det lykkedes mig at finde min taske og få skiftet tøj. De vasker mit tøj så jeg klager ikke.

Her børster jeg tænder og går i bad. Længest fremme parkerer jeg min motorcykel når jeg har sådan en.

Her børster jeg tænder og går i bad. Samt hænger ud med familierne når solen er fremme.

.. og sådan så jeg ud for et par dage siden (to). Har imellemtiden gjort min hat væk. :(

Det er den sidste tourist der faar Kathmandu til at flyde over, eller...

2008-10-25T04:16:00.005+02:00

11 dage og mit hoved snurrer. Byen er nu smaek proppet med tourister, jeg maa ud.

Tihar festivallen starter imorgen. Masser af blomster, fyrvaerkeri og tika. Perfekt tidspunkt at forlade byen.

Jeg har laenge ville besoege en ven i Bandipur og hjaelpe til med rishoesten saa imorgen tidlig springer jeg paa en bus. Dog med en lille omvej omkring landsbyen hvor jeg fejerede Desain. Det bliver sjovt at se hvordan familien reagerer naar jeg ankommer uanmeldt. De forventer foerst at se mig om et aar. Det meste af familien bor i Kathmandu eller anden stoerre by og vil da ikke vaere til stede, saa jeg forventer at det bliver dejlig stille :).

5-6 timer med bus, 3-4 timers vandring og jeg er i paradis :) .. saa kan jeg endelig faa taget det foto jeg missede sidste gang.

En bøffel og tre høns senere

2008-10-17T12:20:00.016+02:00

Nepals stoerste festival, Desain, er overstaaet og jeg er tilbage i Kathmandu. De sidste 11-12 dage har vaeret fulde af oplevelser og helt uden stroem. Jeg har danset, sunget, spillet musik, spist og meget af tiden bare haengt ud med den stor familie, som viste sig at vaere meget stoerre da jeg ankom til Ghyampesal (efter 5 timer i bus og 3 timer til fods). Alle synes at vaere i familie. Ikke ved blod, men samfundet i den lille landsby og i bjergene er saa taet knyttet via tjenester, faelles oplevelser, kultur, osv. at alle kalder hinanden bror eller soester, og det er ikke ualmindeligt at have 2-3 moedre; jeg har nu to: Birgit og Kinamaya.

Jeg er blevet inkluderet i familien Gandharba som den 10. broder. Den aeldste broder var ikke til stede saa jeg tog hans position under festivallen, hvilket bl.a. betoed at samtlige familie medlemmer paa naer ama (mor) og buva (far) skulle spoerge mig om tilladelse hvis de ville forlade "bordet" foer mig. Denne skik havde jeg ikke lige opfanget, saa jeg blev ret hurtigt irriteret over det. Jeg troede de gjorde det af respekt for mig som gaest, og bad dem om ikke at behandle mig anderledes end de andre familiemedlemmer. Da jeg efter fem seks dage fandt ud af hvordan det hang sammen var der ingen problemer. Faktisk var det ret cool at kommandere rundt med folk :).

De 10 dage i lerhytte, uden elektricitet og med flere graensebrud end jeg synes mit personlige pas tillader paa en gang, har givet mig rigtig god indsigt i den nepalesiske mentalitet paa godt og ondt; mest godt.

Det er nok ikke nogen overraskelse at folk bosidende i Nepals bjerge er roevfattige og anderledes var det dog heller ikke for denne familie. Saa det var en stor ting at som 'rig' vesterlaending kom paa besoeg og fejrede Desain med dem. Jeg tror de ansaa mig mere som en sponser eller en off-the-road-tourist, hvilket jeg egentlig ikke broed mig om, da dette ligesom hintede at jeg skulle soerge for at de fik en god festival. Jeg tog det ikke saa tungt og det viste sig kun at have ringe indflydelse paa festivallen. Det var en af de foerste dage de hev mig ind til et 'familiemoede' (selvfoelgelig kun maendende, paa trods af at det er kvinderne der sidder paa pengene og i det daglige styrer statslaan osv.). De insinuerede at jeg skulle betale et eller andet beloeb, men spurgte mig aldrig direkte. Anyway, saa lavede vi en plan over alt hvad der skulle koebes ind, hvilket paa ingen maader viste sig at holde. Jeg var overrasket over hvor daarlige de er til planlaegge mere end en dag frem og i det hele taget til at administrere deres penge. Dette blev dog klart senere. Paa trods af at de er en stor, glad og relativt velfungerende familie, saa er det grundet den evige kamp for at tjene penge til mad, den umiddelbare familie foerst og dernaest kommer soeskende og foraeldre. Havde det ikke vaeret for de religioese ritualer under Desain der involvere at give til ringere stillede, (dine boern og yngre soeskende) tror jeg staeldent der flyder kapital eller andre resourcer imellem kernefamilierne. Sagt paa en anden maade saa gik det for dem ud paa at betale saa lidt som muligt i forhold til de andre selvom de egentlig havde pengene. I loebet af ugen der gik kom der flere omkostninger til, og jeg blev godt irriteret, da vi havde aftalte at det var bedre at jeg gav et engangsbeloeb i stedet for at skulle betale her og der. Det virkede lidt som om proevede at snyde mig, men jeg havde, som skrevet, allerede erfaret deres manglende evne til at administrere deres penge.

Saa jeg betalte 1/3 af hele gildet og de resterende 6-7 tilstedevaerende broedre betalte resten. 1/3 svarede til en halv vandboeffel 5000 NPR eller 429 DKK.

Kort fortalt foregaar der foelgende under Desain:

Koeber nyt toej og mad for alle de penge det er lykkedes dig at skrabe ind i loebet af aaret.
Far lytter til astrologerne der med raad fra stjernerne giver signal til, paa det mest optimale tidspunkt, at starte festen.
Dyr ofres.
3-5 dages aedegilde, med dans, sang og musik .. og gynge. Folk byggede gynger som tosset.
Alle vasker sig grundigt bag oererne og iklaeder sig de nye klaeder.
Folk bliver grisset til i tika (ris, vand og roed farve). Jo yngre du er des mere tika.
Besoeger venner og familie, mere tika.
Mere mad og ikke mindst alkohol.
Casino.
Folk tager hjem og arbejder 350 dage for at tjene til naeste festival.

Paa andendagen af mit besoeg gik Desain rigtigt igang, og det var tid til at finde boefflen frem der over de sidste to tre maaneder guffet den bedste graes og var blevet rigtig fed. Der var en utrolig energi i luften optil offringen af boefflen. Glaede, nervoesitet og masser af snak om hvordan det skulle foregaa. Simpelt egentlig - reb i begge ender, en lang sabel og en ordentlig spandfuld muskler - men utroligt vigtigt at det gik rigtigt for sig og at hovedet roeg af i foerste forsoeg. Det gjorde det naesten, saa kun en lille smule modgang til Durbarbhai, der havde modtaget aeren af at ofre boefflen dette aar.

Hovedet kom af (saa let som var boefflen af LEGO) og det meste af dagen gik med at patere dyret. Ud over hovene og hornene blev resten gemt og spist i loebet af de 10 dage. Hvis nogen skulle oenske det kan de faa en detaljeret beretning over MSN - det var ret specielt.

De foerste par dage spiste jeg glaedeligt og med aabent sind - koedet var godt stegt og godt krydret saa jeg taenkte ikke saa meget over hvor fra dyret koedet kom. Men paa dag fem blev det for meget, isaer efter jeg begyndt at identificere halsroer og gummiagtig mavesaek blandt det baal toerrede koed. Mine tanker faldt ogsaa flere gange paa afsnittet fra Langt Fra Las Vegas hvor kasper ved et uheld kommer til at bestille en palle beefjerky, som han staedigt gnaver sig igennem. Det resulterede i at hans mave svulmede op og hans taender en efter en faldt ud. Kunne maerke det samme begynde at ske for mig - sikkert indbildning :).

Ud over det koedet var maden fantastisk. Friske groensager (kartofler, blomkaal, loeg, chili, graeskar, osv) hver dag og et glas raksi (lokale hirsevin) eller tre til aftensmaden. Morgenmaden bestod af chiura (fladmast raa ris) samt khalo chiya (alm sort te) eller dudh chiya (maelke te frisk fra koen). Nogle af os spiste maelk hele dagen (i Nepal er det almindeligt at spise hvad som helst, f.eks. spiser man ogsaa en cigaret, men ryger den ikke):

Her guffer driver-bhai (Kamal) noget kylling. Som I kan se staaler hans oejne. Det er ikke hver dag der er kylling paa menuen. Slet ikke en stor flot lokal en af slagsen.

Det mindre heldige maa noejes med en 'boiler'. Nepalisisk udtryk for kyllinger der er opvokset i bur. Navnet kommer fra de store kogegryder hvor i kyllingerne bliver tilberedt. Ikke saa laekkert; I Kathmandu er det ikke ualmindeligt at en slagtet kylling ligger 6-7 timer i os og stoev i 30 graders varme foer den bliver tilberedt.

Vi spiste selvfoelgelig med fingrene, hvilket passede mig fint. Saadan smager maden bare bedst. Spiste med fingrene, sked i et hul og vaskede mig i et vandloeb tidligt hver morgen lidt uden for landsbyen. Dejligt primitivt. Det sidste var en herlig maade at starte dagen paa. Udsigten over dale og bjergene Manaslu og Ganeshhimal var helt fantastisk. Solen der dukker op i det fjerne og langsomt fejer skyerne vaek der skjuler de mange landsbyer og/eller markeder. Solnedgangene var lige saa fantastiske. Mellem 'mit hjem' og solen paa toppen af en bakke laa et hus hvortil der hoerte nogle faa frugt traer og et gyngestativ med legende boern. Om aftenen naar solen kroeb vaek og boernen stadig legede ved huset fremstod sceneriet som H.C. Andersen papirklip i varme roede og orange farver. Saa smukt. Mindede mig lidt om en t-shirt jeg har. T-shirt fra UneeTee.com. Fik ikke taget et billed desvaerre. :( (naeste gang)

Dagen kom for paafoere tika og velsigne familien med lykke og kaerlighed. Selvom jeg har deltaget i flere tika ceremonier var denne nu helt bestemt. Faderen begyndte tidligt at forberede remedierne til cermonien, hvor i blandt en af dem var en haandformet lort fra den hellige ko. Jeg sad maaloes med aaben mund (tror jeg) og betragtede ham haandtere lorten som var det modellervoks og ikke bakteriefyldt fokalia fra et stort klovdyr. Bagefter boerstede han sine haender og jeg krydsede fingre for at han ikke skulle paafoere tika paa mig. Saa heldig var jeg desvaerre ikke.
Men det var nu ikke derfor at ceremonien var speciel. Alle dele af cermonien blev udfoert med saa dybe/staerke foelser at de kunne maerkes eller foeles i luften. Her er det Kinamaya der faar paafoert tika af sin sithiman (mand):

Det virkede lidt idiotisk at alle iklaedte sig derse dyrtkoebte klaeder for at smaede dem til i roedt farvestof. Jeg selv bar en hvid bommuldskjorte og kunne ikke helt lade vaere med holde oeje med at den blev grisset til. Spurgte til det bagefter og det roerte dem ikke at deres toej var 'oedelagt'. Faktisk saa de roede pletter som de bedste minder fra Desain. Pretty cool ikke?

En del af ceremonien bestod i en speciel vigelses velsignelse af en 11 aarig pige. Velsignelsen markerede at familien kunne begynde at finde en mand til hende. Hun vil sikkert foert blive gift omkring de 20-21 aar med en mand paa 27+ aar.
Jeg kom til at naevne til min dai (aeldre broder), at hvis jeg moedte en soed pige var det da ikke utaenkeligt at vi ville blive gift (folk paa disse kanter har ingen koncept for at en mand og kvinde kan leve sammen uden at vaere gift) paa et tidspunkt. Denne udtagelse blev hurtigt til at Michaelji (-ji = Mr.) soeger brud. Saa naar vi vandrede rundt i bjergene mellem de smaa landsbyer var der rigeligt at snakke om og de koenne doetre blev vist frem. Det var meget sjovt og en god maade at komme i snak med folk paa :) .. haaber ikke at jeg skuffede nogen. Naar jeg ankom til et nyt sted havde folk ofte allerede hoert om mig og jeg blev moedt af boern og selvfoelgelig piger med: Hello Michael eller det nepalesiske ord for 'aeldste broder' som jeg ikke lige kan huske.

Efter aftensmaden, eller faktisk under aftensmaden, ikke alle spiste paa samme tidspunkt, begyndte trommerne at lyde fra naer og fjern. Aftenerne startede med at musikerne over en kortere periode stemmer instrumenterne saa de trommen, violinen og floejten er helt i haremoni.

Sangene handler om fortabte soldater, kaerlighed samt trivielle hverdagsting. Flere af sangene er konkurrence sange der har helt specielle funktioner i samfundet. Som I (maaske) ved er arrangerede aegteskaber stadig i Nepal, og ligesaa foregik det i det lille samfund nord for maoisternes hoejborg Ghorka. Men for unge giftehungrende maend og kvinder af kasten Gandharba (ca. 40.000 i Nepal) er der et tilsyneladende fristende alternativ til arrangeret aegteskab - nemmelig konkurrence sange. De kan med deres foraeldres accept (alligevel) lade konkurrence sangen afgoere om et giftemaal kan komme paa tale. Det foregaar lidt ligesom et rapbattle hvor manden og kvinden skiftes til at synge et improviseret vers til en kendt melodi. Deltageren har et minut til at komme paa teksten. Lykkedes det ikke vinder 'modstanderen' konkurrence og retten til at acceptere eller afslaa et oenske om et giftemaal. Disse konkurrencer kan loebe over flere timer. Via sangen kan deltagerne stille spoergsmaal lufte tanker og lyster, en mulighed de traditionelt set ikke har mulighed for at udveksle med en eventuel kommende brud eller brudgom.
Sangen bruges paa lignende vis i andre situationer ogsaa her for at komme af med tanker, spoergsmaal og lyster der ellers er bandlyst i det staerkt religioese (eller snarer traditionsbundende) samfund. Det kunne foreksempel vaere en mand, allerede gift, der naerer staerke foelser for en anden kvinde. Han har muilghed for at fortaelle hende dette via sangen. Selv med konen sidende ved siden; og dette er accepteret. Ellers kunne konkurrencerne omhandle utilfredheder over at naboens boeffler trapper for haardt i rismarken, eller det kunne vaere en velsignelse af landsbyens nye hane med rent vand.
Derud over har sangenen selvfoelgelig ogsaa funktion som ren underholdning.

Musikken er traditionel nepalesisk folkemusik med sarangi, floejte og troppe. Dansen er meget kontrolleret og feminin selvom den som alkohollen flyder bliver mere aggressiv og stammeagtig- eller romantisk som de selv beskriver det. Typisk er der kun en person der danser af gangen, to eller flere hvis man vil score eller der er meget plads. Maendene er helt tossede med at danse og de er mindst lige saa feminien i deres dans som kvinderne. Stort smil, vrikkende haandled og hofter. Saa da det kom til at jeg skulle danse var jeg ikke helt tryg ved situationen. Men jeg tog springet og dansede saa godt jeg kunne foran 30-40 personer. Noget kun graenseoverskridende, men alle synes bare at det var sjovt og det var paa ingen maade doemmende. Faktisk var de overrasket over mine danseegenskaber - ha, would you believe that. Anyway efter et par dage lykkedes det mig at laere et par af folkesangene, og endnu engang var det tid til at flytte graenser, da de havde faaet nys om at jeg nu kunne synge. Saa endnu engang alene mand sang jeg for den store gruppe. Det var faktisk ret sjovt og folk hujede og sang med til omkvaedet. Derefter ville de selvfoelgelig ikke lade mig vaere - sjovt at se den hvide mand danse.
Meget af tiden (isaer til den hurtige musik) snurrede jeg rundt som da jeg var barn og dance tosset som jeg var til trance party. Heh, haaber nogle af Jer tager med mig naeste aar?

En stor begivenhed under festivallen var gyngerne. Store reb blev slynget op i de stoerste traer og der blev gynget til solen gik ned. Her er det min ven Thakur der svinger (jeg proevede at forklaere ham de forskellige betydninger af 'to swing' paa engelsk. Forstod han ikke helt, men det viste sig alligevel senere at han havde lytte lidt efter):

Og her er det den fraekke Rasjuita (laver altid ansigter) der gynger loes i Ghorka:

Hold op hvor var der mange boern i landsbyen. Selvom de var soede og det var befriende at lege med dem efter alt for meget snak med de voksne om penge, bryllup og fattigdom, ja saa var det nu ogsaa rart, at kunne lukke doeren til mit rum i bare 10 minutter og laese i min bog, eller blot lukke oejene. Ikke ualmindeligt at jeg var omgivet af 10-30 boern.

Jeg noed ogsaa rigtig meget at vandre rundt i bjergene og besoege forskellige venner af familien. Konstant omringet af den skoenneste natur. En af dagene, 2 timer hjemmefra, blev vi ofre for det stoerste tordenskyld. Det var super fedt. Vejene blev til floder og lyn og torden sprang rundt mellem bjergene. Jeg hoerte flere skrige af skraek, selv fra de staerke maend; da naesten alle lider af en overtroisk skraek for naturens, eller gudernes, hvad ved jeg, umenneskelig styrke. Med saa meget vand er det overraskende at man kan finde smukke groenne enge og marker som denne:

Festival i Ghorka

2008-09-30T08:31:00.002+02:00

Ah, herligt. Saa sker der lidt igen. De sidste uges tid har jeg ud over nepali-class bare tulleret rundt og haengt ud med forskellige folk jeg nu kalder mine venner.

Folk i Kathmandu (og sikkert ogsaa paa landet) er lidt rundt paa gulvet pga. af forberedelser til den kommende festival (startede saa smaat idag). Festivallen foregaar over 10 dage; folk koeber nyt toej; danser; synger; spiser; drikker og ikke mindst ofre dyr. Alene i Kathmandu bliver der ofret hundredevis af vandboeffler og tusindevis af hoens. Et sandt blodbad formoder jeg.

Dog er Kathmandu by (ligger i Kathmandu vally) stort set tom under festivallen og jeg forlader da ogsaa byen. Jeg moedte for nogle dage siden en musiker og formand for en kuluturel forening for bevaring og udbredelse af den eneste musiker kaste i Nepali (del af 'the untouchables'). Vi svinger ret godt; flink mand; minder lidt om Charles Chaplin. De to sidste dage har jeg besoegt hans familie: kone og to smaa doetre, der pt. bor paa et fugtigt og moerkt 10 m2 vaerelse i Kathmandu. Hans piger er rigtig sjove og fulde er liv.
Anyhow, long story short. Jeg tager med Nethra og hans familie til en lille landsby i 3500m hoejde paa bjerget Manaslu (8000+ meter) for at fejre festivallen. Han har ni broedre hvor af seks af dem er musikere. Saa jeg forventer en masse sang og dans, mad og litervis af raksi.
Det er ogsaa en glimrende mulighed for mig at traene mit nepali, saa det glaeder jeg mig naturligvis meget til. Ov ja, Susanne, de (broederne) har ogsaa sagt at de nok skal faa laert mig at spille paa mundharmonikaen; har dog ikke megen tiltro til mine musikalske evner :).

Angaaende min sprog undervisning, saa var det sidste dag idag. Det var en lidt trist fornemmelse, da jeg har haft det rigtig skaegt med det. Heldigvis havde laererinden det paa samme maade, saa indtil festivallen (d. 3) er jeg nu hjaelpelaerer i Nepali. Begynder imorgen.

Ja som jeg startede, saa sker der lidt omkring mig. Naar jeg kommer hjem fra festivallen skal jeg til fin middag hos en juveller familie (hvor jeg har vaeret i traening), og jeg skal lave dansk mad for en anden familie; mors frikadeller selvoelgelig :). Der er en stor trance festival i byen Pokhora som jeg desvaerre gaar glip af.

Not so lost in translation

2008-09-23T08:11:00.008+02:00

Det er vist paa tide at jeg giver lyd fra mig igen :). Efter tyve dage i bjergkaeden Annapurna og 5 dage med jungel, elefanter og Buddhas krybbe er jeg nu tilbage i Kathmandu. Traet efter den lange vandretur og heden i Chitwan, men alligevel fuld af energi. Det er som om min krop er blevet rebootet og klar paa endnu et par livlige aar.

Det har vaeret nogle fantastiske dage i baade nord og syd, men det vil jeg fortaelle mere om som jeg faar uploadet nogle billeder; det er lidt sjovere med billeder. Jeg har rejst rundt med en australsk fyr, Peter, et stykke tid og han er saa venlig at uploade de nu godt 1.000 billeder jeg har liggende siden kina, naar han er hjemme igen i naeste uge. Det havde ellers taget 4-5 dage at uploade. Jeg har proevet i to dage blot at udvaelge nogle billeder til print (til folk jeg har moedt paa turen), men indtil nu er det mislykkes da stroemmen gaar ret ofte og harddiskene toemmes naar computer slukkes (convenient).

Men jeg vil da lige poste et par billeder bare for at vise at jeg stadig lever:

Hellig abe ved fodringstid:

Risbonde slapper af i marken:

Jeg er begyndt at laere sproget og kan nu i det smaa kommunikere med de lokale, hvilket de er helt vilde med. "Ah you speak Nepali" og straks er man inviteret paa te eller blevet stukket et glas tiger balsam i haanden. Den absolut vigtigste frase at kunne er: Chahindaina og betyder: det har jeg ikke brug for. Uhyr effektiv frase i Kathmandu, naermest magisk (Harry Potter vaerdig). Selvom nepaleserne i Thamal (tourist delen af byen) taler engelsk virker det ikke at se no thank you eller at ryste paa hovedet. Chaindaina is the stuff.

Kathmandu op til trekking

2008-08-24T05:03:00.006+02:00

Flere har skrevet at de nyder at foelge med her paa bloggen og at de misunder mine oplevelser. Foerst vil jeg sige at det er dejligt at faa feedback fra jer og dernaest tak for roserne af mine billeder. Det er ikke altid lige sjovt at blogge; for svaert at kondensere oplevelserne til stumper af tekst som ogsaa er sammenhaengende og interessant for andre at laese.

Jeg er pt. i Kathmandu (Nepal) og har haft to fantastiske dage. Lige fra flyet broed gennem det taette lag skyer der domminerede hovedstaden i forgaars (btw: saa nogle af oversmoemmelserne fra flyet). Hvis jeg var herrer over jeres oensker om at rejser, jeres misundelse, saa vil jeg sige at der ikke har vaeret nogen grund til at vaere misundelig foer nu. Konstellationen af folkets sjael, kunst og arkitektur (mostly bricolage), fest og farver er helt perfekt efter min smag. Her billedskoent.

Af alle (de faa) steder jeg har vaeret, er Nepal stedet foerst vil anbefale andre at besoege. Saa mange farver, god mad og afslappet.

Foerste dag moedte jeg en mand, turguide i saesonen og alt muligt andet mere eller mindre lysky out of season. Men en god mand trods alt; iflg. mig i hvert fald :). Han har hjulpet mig med at handle det sidste ind til turen, og har ellers droenet mig rundt paa sin scooter i de smaa gader i Katmandu og andre mindre tilstoedende landsbyer.
Jeg havde en sjov oplevelse igaar da vi skulle forbi hans lejlighed (havde foraeret ham mit Trangia koekken da jeg skulle af med noget vaegt). Lige da vi steg af scooteren kom to 7-8 aarige piger ud af en gyde og begynder at grine da de ser mig. Ikke uvant oplevelse her i Asien, men saa begynder de at raabe: Michael Michael. Jeg vidste ikke at vi min nepalesiske vens nabolag, saa jeg undrede mig noget kun over hvordan de kendte mit navn. Da Chandra, som han hedder, fortalte gav det selvfoelgelig mening. Han havde fortalt familie og venner i den lille baggaard om mig. Om de har grint af mig eller glaedt sig over mit moede med Chandra vides ikke, hehe, men jeg foelte mig i hvert fald smigret.

Folk virker for det meste glade og aerlige her i byen. F.eks. manglede jeg lidt grej til trekking turen idag og Chandra tog mig til en a hans venner der solgte udstyr. Fyren kunne have prakket mig alt muligt paa, men vi snakkede turen igennem og more often than not sagde han: 'you don't need that' eller '5 is enough', osv. Det virker som om hvis du giver dem lidt: et smil, lidt drikkepenge, snakker lidt paa deres sprog, saa faar du en masse igen. Det er selvfoelgelig ikke alle der haandtere fattigdommen lige godt (fortaeligt nok) og moedte da ogsaa en ung mand igaar der bobblede over da jeg ikke ville koebe hans souvenirs. Han begyndte at lire en tale af om hvordan han kendte min type og da jeg sagde at jeg ikke broed mig om hans tone skiftede han over til ren tiggeri: just give me some money. En ting er at det han rent faktisk solgt var noget bras, modsat meget andet af hvad du kan finde rundt omkring (flere ting jeg gerne ville have slaebt med mig), noget andet er at man ikke kan hjaelpe alle. Saa min tilgang var at give penge til eller koebe af de folk der gav mig en oplevelse. Jeg sagde nej til pigerne paa dansebaren, men hvis jeg maatte tage et billed af nogle indfoedte til festivallen, eller kunne en saelger bringe et smil paa mine laeber eller fortaelle noget interessant historie, saa gav jeg en skilling eller koebt hvad de solgte.

Ov ja, min hjerne koerte paa 100% i forgaars med at bearbejre alle de nye farver og former, lyde og synet af de koenne piger, saa hvad ikke helt hvad der gjorde det, men jeg drejede vaek fra hovedgaden og ind paa et universitet for at soege job. Snakkede kort med en underviser og blev bedt om at komme igen soendag (idag). Hmm. Kunne vaere en meget god oplevelse at proeve at undervise her. Billigt at bo her (en 1'er koster $40-$45 om md.), sproget er relativt let at laere. Men jeg vil nu vente til efter de 24 dages trekking for at se om jeg stadig anser Nepal saa hoejt.

Skal moedes med gruppe af ukendt stoerrelse om et par timer paa et gaestehus hvor vi vist skal spise og hygge lidt inden 9 timer i bus mod turens startpunkt. Jeg ved ikke hvad skal forvente. Haaber paa en lidt blandet flok. Ikke alt for mange par :)

Namaste!!

Pitstop i Bangkok inden regn i Nepal

2008-08-21T15:28:00.015+02:00

Ankom ved midnatstid i Bangkok. Dvs. ude af Beijing dvs hurtigt Internet. Jeg har faaet uploadet en bunke billeder. Naar jeg skimmer dem igennem er de egentlig ikke saerlige farverige. Check www.beijing2008.ch for flere farver.

Et par pensionerede kinøjsere slapper af i en park mens deres husdyr (se nedenfor) nyder den solrige dag.

Sydmuren til den forbudte by. Gartnerne var paa arbejde 24 timer i doegnet og bemandingen 3-4 dobblet.

Gaestehuset hvor jeg boede var en gammel kunstnerskole. Store dele nedlagt andre dele benyttet af beboelse. Her et billed fra et klassevaerelse.

"Speak up, I cannot hear you!!!"

Til sidst skulle det gaa lidt staerkt med at faa gemt ting vaek. Billedet taget i omraadet omkring den beroemte CCTV bygning.

Lygtepael fra Tiananmen.

Nogle steder sad gartnere og studstede planter med negleklippere. Se her hvordan et trae faar drop for at fremstaa sundere.

De gamle maends husdyr.

Vagt paa Tiananmen Square. Bygningen i baggrunden er indgangen til den forbudte by.

Hundredevis af paraplyer som denne dannede beskyttelse mod solen paa Tiananmen square.

Gigantiske udgaver af de klassiske kinesiske dekorationer.

Dreng paa Tiananmen Square tager billeder og sender beskeder til familie og venner. Faktisk var der saa mange kinesere at man skulle skue efter udenlandske turister.

Sjovt skilt ved fiskedam. 'Refuse to feed' betyder løst oversat at hvis du bliver bedt om at indtage føde skal du benaegte det. Hvor intentionen selvfoelgelig var noget i stil med: fordring forbudt.

Due paa taget af et temple.

Haandbold

2008-08-19T04:36:00.005+02:00

Jeg var saa heldig at faa en gratis billet til et par haandboldkampe i forgaars. Norge mod Rumaenien og Kina mod Frankrig.

Der var moedt en stor delgation fans op for stoette de norske piger og jeg gjorde selvfoelgelig ogsaa mit.

Hoejdepunktet var dog Kina mod Frankrig. Super stemning med sang og raab. Umm, og de cheerleaders var godt nok noget for sig selv :) (lesson to self: don't leave home without a camera)

Kinserne gaar helt amok med at saelge billetter. Til mellem 10 til 100 gange normalprisen saetter denne sortboershandel dog en daemper paa min olympiske aand.

I stedet tager jeg ud og hoerer noget dubstep og triphop paa Obiwan i aften; The Beijing Dubsession. Og saa skal jeg da ogsaa lige checke Club P (Prefueled). For det ikke skal vaere loegn har de vist et arrangment med NASA (fra Koebenhavn) i aften. Lidt afskraekkende. :)

Blandet fra Mongoliet

2008-08-15T12:07:00.007+02:00

For dem der er traet af at laese er her for 5 yuan blandede billeder fra Mongoliet. Klik paa billederne for bedre kvalitet og for at se flere i samme serie. Der er over 600 billeder fra Mongoliet.

Close up af tørklaede paa Ovoo - for good luck.

Himmel og 'flad' horisont. Forestil dig to dage med dette.

Close up af sten i pandekage land.

Mit telt i haard vind midt i en stenørken.

Indgangen til en af flere huler. Denne havde 15.000 aar gamle hulemalerier. En anden var 1km dyb, spaende at udforske.

Mig efter udforskning af huler. Har jakke paa da der var ret koldt som man kom laengere og laengere ind.

Tilfaeldig klippeformation paa vej mod Bulgan. Bemaerk at dette er ikke nogen turist attraktion. Blot nogle klipper vi fandt. Det synes jeg er ret fantastisk.

Samme klippe med mig der producerer regnskyer over Danmark.

Lejr ved 'de tre konger' .. saadan døbte vi dem da de tre store klipper mindede om gravhøje.

Slette bjergkaede i baggrunden. Giver lidt en ide om hvor stor dimensioner man møder i Mongoliet. Bemaerk Yerik og hans mor Raquel paa vej over sletten.

Johan der bestiger selv de svaerest tilgaengelige tinder.

Forsøg paa at tage billed af solnedgang. Lykkedes ikke rigtig.

Hvilken vej skal jeg vaelge?

Verden er lille!

Tseren, vores chauffør, slapper af før besøget paa en frugt plantage.

Saftige mirabeller.

Mig før jeg spiste for mange mirabeller.

Gras paa en eng naer flod.

Basket ball i slummen.

Tserens morgenmad. De sørgelig kødrester. Faktisk blev halvdelen af dette haandfodret til ørnene. Der var ørne som var det duer paa Trafalger Square.

88 aarig stokdøv dame malker ko.

Rester af dyr som dette var at finde over alt. Alle byer, hele landet.

Mad cow.

Tankstation. Slangen ud gennem vinduet og pump løs.

Grøn slette ved solnedgang.

Jeg poserer som Lenin. Flere har sagt at jeg ligner ham.

Billeder fra et typisk supermarked.

Blomster ved Gobi ørkenen.

Indtørrede fodspor fra kameler, faar og geder.

Vores kameler slapper af efter en tur i klitterne.

Fast food telt (ger) omkring Gobi. Serverede de bedste Khuurshuurs i hele Mongoliet. Burde skrive til LP og faa dem paa kortet. Hemmeligheden var en almindelig kødkvaern som vore bedsteforaeldre havde.

Made (but not to last) in China.

Støvle ved vandhul i Gobi naer site hvor der er fundet dinosour aeg og knogler.

Oase midt i ingenting. Dyrkede agurker, tomater og løg.

Flere blomster i Gobi.

Mur ved tempel i Gobi.

Drage paa mur ved tempel i Gobi.

Beijing eller?

2008-08-15T11:17:00.004+02:00

Ni hao

Jeg ankom for nogle dage siden i Beijing og har faaet oplevet en stor del af byen, har dog endnu ikke besøgt den forbudte by og mangler ogsaa at se det nye national stadion - fuglereden.

Har besoegt diverse shopping distrikter, bl.a. Haidian Huangzhuang der huser bygningerne: The Great Mall, Top Electionic, m.m. Derud over har jeg besøgt flere af de store attraktioner som Tiananmen Square og Hutong omraadet (den gamle bydel) samt nogle lidt mindre turistbefaengte sites som Factory 798, et stort fabriksomraade, tidligere produktion af elektricitet, dedikeret til kunst i al sin udstraekning.

Jeg har ogsaa rendt i smaa gyder og farret vild, som nogen maaske ved jeg ynder. Men uanset hvor langt vaek det lykkedes mig at komme (fuck Beijing er stor), saa var der altid en officiel Beijing 2008 OL hjaelper sidden gabende ved naeste hjoerne eller en vagt der stod ret, men hellere ville snakke. Og rent faktisk er det kun lykkedes mig i ringe grad at opleve lidt af hvad det vil sige at leve i Beijing / Kina.

Alt er pakket ind og poleret. Hvor en skamplet er lukket inde bag tornhøje reklamebanners med tekster som: "one world one future" og "let the colors of the rings brighten the colors of our lives". Jeg har vitterligt følelsen af, at jeg sejler rundt i en svane i Disney Land, eller som en karakter i et af de der computerspil hvor man ikke kan bevaege sig uden for visse omraader, selvom om man kan se veje og masser oplevelser laengere fremme. Et stort skuespil. Hvornaar mon der er pause, kunne godt bruge nogle popcorn og maaske et toiletbesoeg.

Byen virker trods alt meget fed. Jeg tror godt jeg kunne bo her, har i hvert fald lyst til at prøve det. Kunne forsøge mig som english teacher som saa mange vesterlinger.

Faktisk har Beijing, laert mig lidt om mig selv om mine ønsker om at opleve verdenen. Jeg er traet af de store attraktioner og den tunge historie. Fylder for meget og gentager egentlig bare sig selv. Jeg er mere til at den kontemporaere kultur, mødet med folket. Det at opleve hvor man køber de bedste agurker, eller hvordan man nemmest kommer rundt via subwayen.

Ironisk nok sidder jeg her i Kina, landet der maaske elsker H.C. Andersen mest i verden, selv mere end Odense (Odense er et land ikke?), og taenker som manden sagde: at rejse er at leve. Leve som i hverdags liv, leve som i overleve, leve som i at vaere i tvivl om hvad meningen med livet er, og knap saa meget Kubla Kahn og den himmelske fredsplads.

Idag har jeg købt en drage og et stykke rispapir med Slagger skrevet paa kinesisk. Det har jeg moret mig meget over. Slagger betyder noget i retningen af 'this strong/powerful brother'. Kunstneren der tegnede mit navn ville tilføje symbolet for lykke eller held og ville have at jeg skulle rejse rundt med det. Jeg valgte i stedet symbolet for kaerlighed. Sammensat med mit navn bliver betydningen 'the loving powerful brother', der vil maade mange mennsker som han vil kalde venner. Og som de kvindlige kunsterstuderende forlader lokalet tilfoejer han: Det vil ogsaa hjaelpe dig med damerne (løst oversat). Hehe, gamle gris. Saa nu baerer jeg papiret som en talisman.

Solformørkelsen

2008-08-15T10:47:00.003+02:00

Uden tvivl det smukkeste jeg nogensinde har set - sorry piger.

Efter meget soegen efter det perfekte sted slog vi lejr paa et plateau, hvorfra vi dels havde perfekt udsigt til solen og dels rig mulighed for at se den 200 km brede skygge komme vaeltende ind over landskabet.

Der var mystik i luften timerne op til kl omkring kl 17:00 hvor der var first contact. Lyset var helt specielt og vi alle rendte rundt og anede ikke helt hvad vi skulle stille op med os selv. Saa vi byggede et alter, med offergaver (gammelt ost og noget billigt vodka) samt et ret upraecist billed af hvordan elementer af solformoerkelsen ville foregaa og hvornaar. En slags avanceret sjusket solur.

De forskellige sten angiver retning for solen, maenen, skyggen, osv.

(billedet er ikke fra solformørkelsen; har taget det med for at vise nogle af farverne op til formørkelsen)

Klokken slaar 18:05 da maanen daekker solen 100%. Der er helt mørkt og stjernerne dukker op paa himmelen. Flere planeter er endda at se. Koronaen danser om maanen klar og med høj kontrast. Der er nu gaaet 2 minutter, men foelses som 10 sekunder og solen titter atter igen frem bag maanen. Dette er maaske det smukkeste øjeblik. Straalerne fra solen springer frem som en eksploderende stjerne, skarp men endnu ikke blaendende. Ubeskriveligt smukt. Kontrasten er saa stor at det naermest virker brutalt. Som om at noget bryder igennem det sorte rum fra en anden dimension. Wauw.

Jeg lyder maaske en anelse dramatisk, men kom med mig til Kina naeste aar. It is a must see.

Jeg har desvaerre ingen billeder fra solformoerkelsen (don't do it justice anyway), men jeg faar nogle tilsendt af en af rejsekammeraterne. Naar jeg faar dem skal jeg nok poste dem.

Fra Khovd til UlaanBaatar over Gobi ørkenen

2008-08-15T09:22:00.009+02:00

Mongoliet er stort, meget stort og mere eller mindre uberørt. Paa den seksten dage lange tur gennem bjerge, sletter, dale og ørkner vaagnede jeg stort set hver dag med en spektakulaerer 360 graders udsigt fra mit telt. Ingen veje, ingen skilte, ingen affald og dyttende biler, men saa heller ingen Internet eller lokum; Internet no problem, tro det eller lad vaere. Og efter en lille ilddaab (chiliret aftenen forinden) gik det ogsaa fint med at saette sig paa hug i naturen. (Vi saa en pige toerre maasen med to glatte sten - imponerende tallentfuld.)

Mongoliet er selvfoelgelig ikke uberørt af vestlig kultur og naermere østlige trends fra nabolandet Kina (Kina vaelter over graenserne med lastbiler ladet med alverdens produkter. De vil saa gerne saelge. Saa meget faktisk at Kina betaler for asfalterde veje i Mongoliet ved de stoerste graense overgange; ellers er der kun sammenlagt nogle hundrede kilometer asfalteret vej i oplandet til UB). Motorcykel betjentene, der ses raesende over stepperne er et godt eksempel paa dette. Solbriller, kasketten paa skraa. Og naar motoren er slukket haenger de med buget ryg saa cyklen naermest vaelter og cigaretten haengende fra munden som om tyngdekraften i deres naervaerd var stoerre end normalt.

En dag var vi stoppet ved en flod i et frodigt omraade paa stoerrelse med København klemt ind mellem golde graa bjerge. Faktisk den eneste gang vi badede paa hele turen. Efter vandkamp og vandmelon laa vi og slappede af i solen, da en gruppe betjente kom drønende igennem det grønne graes. Efter 5 minutter hvor de bare staar og kigger paa vores mad og rygsaekke og lavmaelet diskussion, mander en af betjentene sig op og kommer over til os (ligger stadig i graesset). Manden staar og tripper og faar paa meget daarligt engelsk sagt: "This is police raid" .. pause og mere trippen frem og tilbage .. " police raid, you know?" hvorefter de begynder at fnise. Efter fem minutter hvor de kigger lidt i vores pas koerer de igen. Yderst besynderligt og yderst ynkeligt forsoeg paa at fremstaa som den autoritaere part. Det virkede som om at de havde foerste semester paa en politiskole i rusland, droppet ud og saa laert resten fra T. J. Hooker eller lignende amerikansk show. Det var sgu sjovt :)

Har haft mange god oplevelser og det har vaeret meget laererigt at opleve hvordan de smaa samfund overlever aar for aar, men ogsaa hvordan globaliseringens ofte grimme ansigt viser sig i selv de fjerneste afkroge af verdenen. Kunne skrive og fortaellege laenge om det, men det maa blive en anden gang.

Dog slipper I ikke helt, her er lidt billeder fra nomadernes gers. Derud over vil jeg proeve at beskrive flere billeder paa flickr og holde bloggen lidt mere overordnet.

Naar vi ikke sov i telt sov vi i gers eller smaa hus (firkantede kasser) hos lokale familier. En af de sidste dage sov vi hos en af Tserens (vores chauffør) venner. Den maaske største mand i Mongoliet.

Her ses madens side af geren. Manden til hoejre, kvinden til venstre og alt andet ind imellem. En nomade familie som denne, med en relativ stor flok dyr har typisk to gers: køkken og stue/soverum. Dog er graenserne lidt svaere at spotte for kort efter jeg tog dette billed blev der slagtet og pateret et faar paa de fine taepper.

Efter lidt chit chat og lidt slurbren til en skaal fuld Arayg (klart maelkealkohol) og en øl er det tid til en portion mongolsk suppe, hvilket typisk bestaar af iflg. vestlige normer uspiseligt kød fra faar eller ged, løg og hvidløg og hvis man er heldig nudler. Den dag var vi heldig.

Paa besøg hos de nomadiske familier blev der serveret flere delikatasser for os. Her er det gedeost, varm maelk, boorsog (smaa dybstegte kager), frisk fløde samt almindeligt slik i glitrende papir. Efter flere ubehagelige oplevelser med den meget syrlige tørre ost holdt jeg mig til de dybstegte kager og fløden. Ummm, det var slet ikke til at stoppe. Kulinarisk klimaks for Mongoliet.

.. turen i stikord: firben, photo photo, boovs, stunning 360 grader views hele tiden alle steder, ingen veje, 15.000 aar gamle hulemalerier, udforskning af 1km dyb hule, musik, god mad hver aften, syrlige oste, boovs, mange boovs, bump, blaest, sand, groenne enge, oerne som var det duer paa trafalger square, masser af snak om solformoerkelse, alter, bader i floder, koedmarked, oegler, lange skygger, smukke solnedgange, toert, sang og klassisk mongolsk musik, police raid, pumterede daek, hjulpet med at bygge ting til motor, sovet hos beroemte i sydvestligemongoliet i en by, bulgan #2, der ifoelge LP slet ikke eksisterer, smukke piger og bar fights, kranier og knogler og alt kun overgaet af flaskehalse fra vodka flasker, gill, faere maelk, gede maelk, og meget mere.

Naadam i Khovd

2008-08-09T09:15:00.007+02:00

Med min nye familie: Tom, Raquel, Janick, Yerik, Johan og chauffoeren Tseren tilbragte jeg en dag uden for Khovd til den Mongolske festival naadam (lege). Den officielle naadam i UlaanBaatar var overstaaet da jeg kom til Mongoliet, saa det var en glaedelig overraskelse at kunne deltage i den vestlige udgave. Desvaerre var der kun hesteloeb og ingen brydning, bueskydning m.m. i Khovd.

Loebene blev holdt paa en 5-10 km slette ude midt i ingenting. Folk havde slaebt koekkener, stole og borde, frysere, store maenger frugt og slik med paa motorcykler og lastbiler. Nogle havde saagar slaebt en gammel computer med (486'er eller saadan noget) hvorpaa de spillede roulette. Rigtig festivals stemning.

Loebet var egentlig ret kedeligt at se, men jeg var ret fedt at opleve folket og deres glaede og sammenhold for og omkring denne fest. Da rytterne naermede sig maallinien sad jeg helt fremme og var dynget til i boern og gamle folk.

Semi-digitalt roulette bord:

Aeldre dame med oldebarn, de morede sig vaeldigt over at jeg sad der med dem:

Hertil og ikke laengere .. :

.. sagde ham her:

Ogsaa fint nok. God plads. Her ses en af vinderne af det foerste loeb ridder forbi jublende tilskuerne:

Lost and found i Khovd

2008-08-09T07:31:00.006+02:00

Efter en kort flyvetur ankom jeg fredag d. 25 juli i Khovd, en af de stoerste byer i det vestlige Mongoliet, hvorfra jeg ville slaa mig sammen med andre med samme maal; Solformoerkelsen den foerste august.

Flyet lander paa en mark og terminal bygningen minder mest af alt om et nedlagt landbrug i store vildmose med et legehus paa taget. Spaaende taenkte jeg, ret tiltalende faktisk - now I'm roughing it. Efter en lille halv time i ventesalaen bliver bagagen udleveret og fordelet ved opraab af numre. Jeg skubber mig svingdoeren og ankommer paa den stoevede parkingsplads udenfor der foer rummede en masse jeeps og mini vans nu er mere eller mindre tom. LP skriver at der ikke er nogen offentlig transport mellem lufthavnen og Khovd City saa jeg faar arrangeret et lift med en flok Mongoler. Flere af dem taler engelsk og det viser sig at de selv er tourister, der er i byen for at se Naadam festivallen (Mongolske olympiske lege = hestevaedeloeb).

Jeg bliver spurgt om hvordan jeg vil faa arrangeret noget og i det hele taget kommunikere med folk naar jeg ikke kunne tale mongolsk. Stort set ingen i Khovd eller i det hele taget Mongoliet uden for UlaanBaatar taler engelsk. De kunne ikke forstaa at jeg ikke havde arrangeret en tour eller et hotel ophold. Maa aerligt indroemme at jeg blev lidt bekymret over min situation. Da vi ankom til byens hotel sad jeg udenfor og proevede at kommunikere med nogle chauffoere om at komme videre til Oglii, uden held. Jeg talte kort med et par engelsk talende turister der ogsaa var paa vej mod solformoerkelsen, og proever herefter igen at faa mit budskab igennem med chauffoerne, stadig uden held. Med panikken let ulmende dybt i maven gaar jeg stille og roligt ind for at booke et hotel vaerelse (paa flot mongolsk). Jeg fortryder og taenker. Fuck det, jeg er screwed, saa jeg kan lige saa godt slaa mit telt op og se hvad der sker. Foelsen af panik og bekymringerne om at naa tilbage til UB i tide til flyet mod Beijing forsvinder og eventyrlysten er tilbage.

Jeg begiver mig ud paa hovedgaden, men efter faa meter bliver jeg kaldt tilbage. Det er en af fyrene fra foer, Tom, der har moedt en kvinde paa gaden som han vil have jeg skal hilse paa; "It's your neighbour", raaber han. Det viser sig at vaere en norsk kvinde og hendes lille dater der har vaeret bosiddende i Mongoliet i nu to aar sammen med to andre familier som missionerer for kristendommen. Hmm, lige noget for mig: "Ikke Scientology, but good enough". Jeg taenkte, givet min situation, at det fakisk kunne vaere meget sjovt at haenge lidt ud med dem, for at proeve at forstaa hvorfor de var begivet sig ud paa saadan end faerd, og for at forstaa hvorfor de mente, at de kunne komme og oedelaegge Mongolsk kultur - korstogene er overstaaet for laengst. Saa jeg holdt samtalen koerende i haab om at komme til at se mere til dem, men bliver afbrudt af Tom, som jeg kort forinden havde forklaret min situation. Det viser sig, at de har en plads ledig i bussen, og han vil hoere om jeg er interesseret i at rejse med dem. Naesten for godt til at vaere sandt. Haenge ud med tre norske missionske familier eller tage med bussen der ville tage mig direkte til solformoerkelsen, og til med ville vaere tilbage i UB i tid til mit fly. Hmmm, jeg overvejde faktisk er blive, men tog selvfoelgelig i mod budet.

Saa fra at vaere helt lost (sikkert kun i mit hoved), havde jeg nu baade transport til solformoerkelsen men ogsaa tilbage til UB klaret. Hvilken lettelse.

Tom rejser rundt med sin familie fra Venezuela og ven Johan fra Belgien. Familien har rejst rundt i to aar og Mongoliet er sidste destination inden de rejser hjem til det syd amerikanske paradis med et kort stop i Switz hvor Toms familie bor.

Resten af dagen gik med at proviantere og ved naadam "pladsen" uden for byen.

Nok af Ulaanbaatar

2008-07-24T10:15:00.001+02:00

Nu har jeg faaet nok af Ulaanbaatar for denne gang. Jeg glaeder mig gevaldigt til imorgen kl 06:00 hvor eznis flyet tager mig til Khovd i det vestlige Mongoliet. I Khvod skal jeg videre mod Oglii hvor jeg haaber paa at finde en flok astronomi noerder saa vi kan dele en jeep eller minibus mod Kazakhstans og Kinas graenser, hvor solformoerkelsen ses bedst.

Sol formoerkelsen er kl 18:00 i Oglii lokaltid og 11:00 UT.

Som skrevet flyver jeg derover, hvilket kun kan beskrives som vaerende heldigt. Alle afgange mod vest var booket indtil 12. august. Jeg blev skrevet op paa venteliste, men der skete ikke rigtig noget. Gan sagde, at jeg burde tage tilbage til eznis og bestikke dem til at tage mig med. Dette gik jeg med i tankerne en dag eller to og konkluderede, at det turde jeg sgu ikke - heller ikke overbevist om at det er vejen frem at bringe endnu mere korruption til byen, men ville jo gerne til den solformoerkelse. Til mit held ringede de dagen efter, 1 time foer jeg skulle til Terejl, saa det kunne ikke passe bedere.

Idag har jeg tulleret rundt i byen og taget billeder af og noteret underlige ting. Jeg besoegte ogsaa det gamle vinter palads lidt uden for byen.

Tilbage i UB

2008-07-22T23:21:00.001+02:00

Er tilbage i UlaanBaatar nu ogsaa af sind. Havde ikke noget mod at blive et par dage ekstra i Terelj, dog ville et par inaktive dage noedvendigt foer jeg ville kunne begive mig ud paa nye eventyr.

Glaeder mig stadig over at mit VISA kort igen er safe and sound placeret i min smarte baeltepung :)

Har brugt det meste af dagen paa at planlaegge dagene inden jeg flyver vest paa. Havde taenkt mig at tage en 10 timers hike fra et eftersigende smukt og kulturigt omraade 45 km syd for UB og saa tilbage til byen, men Gan (vaerten) var lidt utryk ved at jeg skulle alene afsted, saa nu overvejer han at tage med mig, det er sgu meget cool.

Mine ribben er ioevrigt i gevaldig bedring. Er holdt op med at tage pillerne selvom jeg om morgenen stadig maa bevaege mig som en gammel mand. Efter samme tid som det tager at toere soevnen ud af oejnene er smerten vaek. Saa alt i alt er jeg fuld af energi og maaske lidt overmodig nogle gange.

Camping i Terelj National Park

2008-07-22T13:27:00.002+02:00

Fire dage i telt i et af Mongoliets frodigste omraader. Terelj National Park. Fire dage fyldt med oplevelser for alle sanserne. Pt. har jeg ikke fordoejet alle indtrykkene, saa i foerste omgang vil jeg lade billederne tale for sig selv. Klik paa billederne for yderligere beskrivelser. Bemaerk at ikke alle billeder er offentlige og kraever login til Flickr (se e-mail jeg sendte).

Turen i stikord: groent, bjerge, floder, koldt vand, hygge, baal, telt, mongolian barbecue, myg, geder, faar, loegsuppe, yak okser, vilde heste, bjergtoppe, dale, sletter, blomster, sommerfugle, vodka, smaa landsbyer, gers, bertrand, amy, red, frensh couple, fulde mongoler, braendetyveri, trompet, teenagers paa hest som var det knallert, afslappet, hygge, sjov, egyption rat screw, krig, vegan, kolde naetter, roed boldt, dance musik, venlige koer, koer i lejren, drenge banden, hollaender der siger: 'jeg vil kneppe dig', spaetter, knogler, kranier, vagt, motorcyklist med oern, latter, svoemmetur, michael brother, amy wife, the dane, the pig, michael the lama, syg chauffoer, dinglende baggage, and on and on and on.

Forresten havde banken ikke toemt automaten foer vi tog afsted til Terelj. Saa var ret spaendt paa om de havde fundet kortet naturligvis. Til midt held var det automaten der havde slugt kortet. Havde frygtet at en uaerlig mongol i ugens loeb havde erhvervet sig en Lexus, nyt toej og en iPhone.

Foerste dag i UlaanBaatar

2008-07-17T23:57:00.001+02:00

Det har vaeret en fantastisk foerste dag i UlaanBaatar trods en mindre heldig, men ikke overraskende, episode med min VISA kort.

Vaerterne Oyuna og Gan er utrolig hjaelpsomme og dejligt snaksagelige. De er virkelig resourcefulde og jeg ser ingen grund til at besoege et turist informationscenter.

Jeg har tilbragt det meste af dagen paa Gandan Monastery, budistiske center for Mongoliet. Jeg har ikke lavet meget andet end at snuse rundt blandt de tolv templer og blot nydt freden og den droemmende chanting der til tider broed stilheden. Jeg er overrasket over hvor spirituelle mongolerne rent faktisk er, ikke mindst fordi klostret bliver benyttet af alle aldersgrupper.

Efter 3-4 timer paa klostret satte jeg snuden efter en haeveautomat og fandt ud af de bedste faciliteter var at finde paa the central post office i centrum. Fandt automaten og fik tastet det enorme beloeb af 100.000 ind (ca. 450 DKR). Tog pengene og smuttede. Foerst et kvarter senere kom jeg i tanke om at jeg ikke havde faaet mit kort. DOH!!! Som nogen maaske ved er det ikke foerste gang det sker. Faktisk sker det hver gang jeg er i udlandet, eller i hvert fald de steder hvor penge og kvittering kommer foerst, modsat i Danmark hvor kortet er det foerste automaten spytter ud. Panik, foerste dag og jeg har mistet mit VISA kort. Well jeg bruger noget tid paa at faa kontaktet banken der ejer automaten, og faarat vide at jeg kan komme forbi dagen efter for at se om kortet er dukket op. What to do? Lukke kortet eller haabe paa at automaten har slugt kortet.

Ellers har jeg vadet rundt i byen, foret vild og synes nu jeg kender byen ret godt.

Her til aften har jeg aften har jeg hilst paa nogle af gaestehusets andre beborer og fik aftalt med en amerikaner om at besoege Terelj National Park imorgen og nogle dage frem. Aner ikke hvad det er, men skal nok blive spaende.

Nedenfor ses et par billeder fra byen. Klik paa billederne for mere info.

Oyuna Guesthouse

2008-07-17T09:32:00.001+02:00

Jeg er nu ankommet til det guest house jeg skal bo paa on and off indtil jeg flyver vest paa. Bevaertningen er opkaldt efter vaertinden Oyuna den ene part af et aeldre aegtepar, der sammen med sin mand Gan og med hjaelp fra diverse familiemedlemmer i sommerperioden har lavet deres hjem om til et lille hvilested i den ellers ret trist slum naer Gandan Monastery, det hellige center i Mongoliet.

Nedenfor ses street 5 hvorpaa gaestehuset ligger:

Og her bor jeg saa, bag doer nummer 4:

.. and the dorm room:

Taxi chauffoeren fra lufthavnen snoed mig aabenlyst, og han vidste ikke hvor min destination helt praecist laa. Men jeg var ligeglad (soo close) lige indtil at han var koert. Der gik det op for mig at jeg ikke havde noget info paa gaestehuset. Ikke andet for end blot at vade lidt rundt, men inden jeg havde gaaet 200m blev jeg stoppet af en aeldre dame (kom slaebende med vand hun lige havde hejst op fra et vandloeb; laes kloak), der godt kunne se at jeg var lidt lost. Havde ikke mange spor at give hende, indtil jeg kom i tanke om en SMS fra hostelworld (god service) jeg havde modtaget nogle dage forinden. Fluks greb hun sin mobil og ringede til gaestehuset og arrangerede, at jeg blev samlet op ved indgangen til klostret. Saadan en hjaelpsomhed er jeg nu sjaeldent stoedt paa i Koebenhavn. Hvilket overskud.

Nu er det vist tid til en ren t-shirt.

Sain bainuu Mongolia

2008-07-17T08:40:00.003+02:00

Endelig ankommet i Genghis Kahn Airport, flyet var ikke mere end to en halv time forsinket i Moskva og koerte til den forkerte gate. Ikke overraskende med Aeroflots rygte. Maden og servicen ombord paa Flight SU 526 var dog overraskende god, gammelt skrammel af et fly ja, men personalet virkede nu ganske erfarne - eller saa var det blot godt traenet i at udstraale det. Anyway don't see what all the fuzz is about. Jeg flyver gerne med Aeroflot en anden gang.

Det var en laettelse at ankomme her i lufthavnen. Her er dejligt koeligt og folk tager det stille og roligt. Som saa mange andre steder var indflyvningen rigtig flot (dog ikke noget der har slaaet Panama City endnu). Stor teltlejr paa toppen af en stor groen bakke. Lejren var omringet af et hoejt traehegn i bedste Asterix stil. I baggrunden taarner sig to atomkraftvaerk-lignende siloer og en bjergkaede forbinder jorden med den blaa himmel. Meget kontrastfyldt.

Afsted mod byen.

Kom nu fly

2008-07-16T20:10:00.000+02:00

Aeroflot flyet mod Ulaanbaatar er betydligt forsinket. I det mindste er solen erstattet af tunge tordenskyer (herlig stemning udenfor).

Det er som om hele bygning er faldet i soevn. Daempet lys, hvisken og traette ansigter. Gangene er kun oplyst af lygtepaele som nedenfor, og butikkerne er ved at lukke.

Efter gaten blev aabnet (det blev nummer 5) er de etniske grupper nu reduceret til kinesere og mongoler samt en haandfuld turister fra naer og fjern.

Kom nu fly. Jeg vil sove.

Terminal 2, Moskva

2008-07-16T17:00:00.002+02:00

Saa kom jeg afsted, klokken er slaaet 16. juli 2008 og jeg befinder mig nu i en lufthavn i Moskva, terminal 2. Her er glohedt og fugtigt og lugten af cigaretroeg og kraftige parfumer giver mig lyst til at springer over de gule baand og smide mig paa graesplaenen udenfor. Well, faktisk roer det mig ikke saa meget. Det er dejligt at vaere paa farten. Det var som om, at da flyet lettede fra Kastrup at alle bekymringer og spoergsmaal forsvandt. Maaske fordi der ikke var andet tilbage at goere end at laene sig tilbage og vente paa den forsoeste dosis flymad.

8 timers ventetid i terminalen. Har brugt ret lang tid paa bare at vandre frem og tilbage i den hestesko formede terminal og lytte til folk og gaette deres nationalitet samt deres baggrund. Der er alt lige fra prostituerede russiske kvinder i alt for stramme jeans med bling bling paa roeven og horder af de sterotypiske kineserer med kameraene fulde af billeder af den lille havfrue til forretningsmaend og eventyrer hjemvendt fra motorcykel raes i den mongolske oerken. (ved ikke hvor meget af dette der har rod i virkeligheden).

Det tager 5:30 minutter at gaa fra gate 1 til 21.

Hvilken gate mon jeg bliver kaldt ud til?

Test af køkken

2008-06-21T09:55:00.003+02:00

Trangia, originally uploaded by mblarsen.

Så kunne jeg ikke vente længere. Jeg kunne ikke lade Trangia køkkenet stå utestet hen i et sekundt længere.

Det er ualmindeligt nemt at få gang i sådan køkken, hvis man vel og mærket har noget ordentligt sprit. Jeg måtte nøjes med først cognac (40%) og senere gin (47,5%).

Cognacen var ikke nogen success. Det tog over 45 minutter at varme max en kvart liter vand til lidt over lunken - og så løb brænderen tom.

Det gik noget bedre med ginen. De 7,5% ekstra kunne få vandet til at sende synlige dampe. Spændende, spændende!

Jeg fik nuddler, og de var velsmagende, men ellers var det en ringe success. I hvert fald målt på celcius skalaen.

Jeg har efterfølgende prøvet med alm. hussprit hvilket forvandlede mit lunkne køkken til krematoriet fra helvede. It really really works.

Foreløbig rejseplan

2008-06-16T18:28:00.005+02:00

Efter meget ståhej med visum ansøgninger er jeg nu ved at have lagt en plan som jeg er godt tilfreds med.

I den oprindelig plan var Kina en stor spiller og Japan et af drømmerejsemålene, men pga. balladen i Tibet og Beijing samt de tårnhøje priser til Japan fra stort set hvilket som helst land i Asien, er de stort set ikke at finde i den endelige (læs: foreløbige) plan. Japan er skåret helt væk, suk (I'm sorry Stine). To tre måneder i Kina er nu reduceret til 9 dage i Beijing. Kina er et lukket land for backpackere pt.

Men i bytte for Kina og Japan har jeg så fået langt større rejsefrihed, hvilket jeg priser højt, og nogle nye spændende destinationer: Thailand, Laos, Cambodia, Macao/Hong Kong, Filippinerne. Så sådan ser planen ud:

16. juli Ulaanbaator (Mongoliet)
11. august Beijing (Kina)
22. august Kathmandu via Bangkok (Nepal)
27. november Bangkok (Thailand)

... herfra bliver det ret frit: Thailand, Laos, Cambodia, Vietnam, Malaysia, Filipinerne, etc. 1-3 mdr. afhængig af hvor mange myggestik jeg får.

Herfra går turen til Australien, hvor jeg forestiller mig at rejse rundt i tre mdr. og derefter forsøge mig med arbejde igen.

Yard Sale (anden runde)

2008-05-11T14:09:00.015+02:00

Det er gået godt med første runde, hvor jeg har fået solgt alt på nær min forstærker.

Jeg har fundet en bunke bøger og andre vidunderlige genstande som i det mindste kan bruges til en perfekt gave til julefrokosten. Så find guldmønterne frem :o) .. og husk det at det går til et godt formål.

UPDATE: Der er fuld gang i auktionen nu. Der battles ihærdigt om det antikke kamera. Join the fun.

UPDATE: Snup det hele for 1.900,-

UPDATE: Auktionen udløber fredag d. 23 maj. (ny dato)

Først en røvfuld bøger:

Software Engineering - Ian Sommerville - HBO 50,-
Discrete Mathematics and its Applications - HBO 50,-
Ringenes Herre - J. R. R. Tolkien. Flot udgave med illustrationer fra Alan Lee - HBO 70,-
Calculus with Analytic Geometry - Edwards & Penny - HBO 50,-
Computer Graphics: Principles and Practices - Foley, Van Dame, oa. - HBO 50,-

Hellig Ild - Bruce Sterling - HBO 20,-
Ringenes Herre (Paperback) - J. R. R. Tolkien - HBO 30,-
Femte sol brænder - Michael Larsen - HBO 20,-
Slangen i Sydney - Michael Larsen - HBO 20,-
Hyperions Fald - Dan Simmons - HBO 20,-
Hyperion - Dan Simmons - HBO 20,-
Mumien - Anne Rice - HBO 30,-
Knoglernes Tjener - Anne Rice - HBO 30,-
Object Orienteret Analyse og Design - Stage oa. - HBO 30,-

Legends of Dune - Brian Herbert - HBO 50,-
Prelude to Dune - Brian Herbert - HBO 50,-
Gardens of the Moon - Steven Erkson - HBO 45,-

Accelerated C++ - Koenig and Moo - HBO 20,-
The Latex Companion (Hundebogen) - HBO 20,-
Algorithms and Data Structures - J. H. Kingston - HBO 30,-
Computer Networks - HBO 30,-
Introduction to the Theory of Computation - Michael Sipser - HBO 35,-
FISK 4 - HBO 30,-
FISK 3 - HBO 30,-
Grimm Eventyr - HBO 20,-
Website Usability: A Beginners Guide - HBO 20,-
Java Software Solutions - Lewis and Loftus - HBO 20,-
Kultur og bedtydning - HBO 25,-
Tilnærmninger til tekst - HBO 30,-

JaPan Graphics (JPG) - HBO 60,-
The Design of Everyday Things - HBO 50,-
Indretning og Moderne Design (billedbog) - HBO 20,-
Bored of the Rings - HBO 15,-
Diverse guides til New York City - HBO 40,-

Kultur og bedtydning - HBO 25,-
Tilnærmninger til tekst - HBO 30,-
Moderne Maskiner - Terje Rasmussen - HBO 20,-
Machine Learning - Mitchell - HBO 30,-
Bodily Communication - Michael Argyle - HBO 35,-
Taylorism Transformed - Waring - HBO 40,-
Computers in Context - Dahlblom og Matthiasen - HBO 30,-
Produktion af viden: En praktisk metodebog - HBO 30,-
Organizational Learning: A Theory on Action Perspective - Schön - HBO 30,-
Kim Fupz Aakeson - Mellemvægt - HBO 25,-
Jordens søjler - Ken Follett - HBO 40,-

Civilisation 2.0 - Tor Nørretranders - 80,-
JaPan Graphics (JPG) - HBO 60,-

Cooking with Jamie - HBO 120,-

Og nu til alt det andet.

Gamle flasker med patent prop - HBO 20,-

Støvede håndvægte (2 x 5kg) - HBO 50,-

Lord of the Rings DVDer - HBO 150,-

Glas karaffel med glas prop - HBO 60,-

Piper/Mundstykker til vandpibe - HBO 40,- (stk)

Antik kamera med harmonika objektiv - HBO 40,-

Model: AGFA Isolette årgang ca. 1955. Sælges på Den Blå Avis for mellem 250-350 kr.

UPDATE: Kamera solgt for 80 kroner

UPDATE: 80 kroner er budt. 85 kroner anyone?

UPDATE: 55 kroner er budt. 60 kroner anyone?

UPDATE: 45 kroner er budt. 50 kroner anyone?

Helt ny badminton ketcher. Aldrig brugt - HBO 120,- (300 i butik).

Efterklang Parades LP - HBO 100,-

Det var alt for denne omgang. Og jeg forresten. HBO betyder Højeste Bud Over.

Jeg har forresten også en hulens masse Jumbo bøger hvis nogen skulle være interesseret.

Mit kommende hjem

2008-05-09T00:49:00.004+02:00

Mit kommende hjem er langt fra prangende, men det er let. Kun ca. 1,5 kg.

Der er ikke meget plads til at invitere gæster, men så er der forhåbentlig plads ved bålpladsen. Men ellers håber jeg da selv at blive inviteret som gæst hos en familie bosiddende i et traditionel Mongolsk nomade telt - kaldet Ger.

Nasar Clause

2008-05-06T23:58:00.002+02:00

Nasar Clause, originally uploaded by mblarsen.

Endelig!!! .. mit kamera er ankommet. Det er fantastisk - nothing less. Se blot hvor begejstret folk bliver når de ser det.

Schlafsack

2008-05-01T14:33:00.002+02:00

Så er sækken i hus. Eller rettere bestilt. Valget faldt på Marmot Pounder soveposen. Dejlig let sommer sovepose.

Hmm, så er jeg vist også klar til Roskilde festival.

Rygsæk

2008-04-30T20:14:00.007+02:00

Efter at have prøvet omkring 5 typer rygsække (og et par modeller for nogle af typerne) fik jeg for fjorten dage siden valgt en rygsæk som passede mig. Osprey Argon 70 liter, størrelse medium. Havde troet at jeg skulle have en rigtig mandestørrelse, men drengespejder modellen her til højre var det bedste fit.

Telt, sovepose, kogegrej, sokker, laptop, hmm.. hvordan får jeg lige plads til det? Er der nogen der har gode erfaringer med at pakke en sæk er kommentare velkomne :o).

Update 2008-05-1: Sejt, der ligger selvfølgelig en manual til tasken på Ospreys hjemmeside. Det er næsten som at få nyt hardware.

Nyt kamera

2008-04-30T20:00:00.007+02:00

Garage salget er kommet godt igang og har derfor tilladet mig at bestille et nyt kamera - selvom pengene ikke er hus. Valget faldt på Ricoh Caplio GX100 (review). Havde også set på Sigma DP1 (review) et kompakt kamera med full-size DSLR chip - usete flotte billeder, men desvære ellers et crappy kamera. Så det blev GX100 som også kun kostede det halve.

BTW: Slab da af SD kort er langt nede i pris. Bestilte et 4GB (class 6) SDHC kort for 126,- inkl. porto.

Berner vs Swedish Firesteel

2008-04-28T09:00:00.005+02:00

IMG_2787, originally uploaded by mblarsen.

Der skete det vidunderlige at jeg kom i besiddelse af en Berner denne weekend (tak Tea). Og så kunne jeg jo ikke lade være med at sætte den op mod det svenske ildstål.

Opgave: Giv en post-it note 3. grads forbrændinger.

Se det spændende resultat.

Jeg sælger ud

2008-04-26T23:05:00.009+02:00

For at have lidt ekstra til turen sælger jeg ud af mit grej. Skriv endelig hvis du er interesseret:

Canon 20D Digital SLR inkl. 20-35mm objektiv 4300,- (mere info)
Canon Digital IXUS 800 IS, hbo: 600 (mere info)
Yamaha DSP-AX2 surround receiver 4000,- (mere info)
2 stk KEF Q75 front højtalerer 1200,- (mere info)

Har også en PS2 samt en Playstation Portable med en bunke spil. Kom med et bud.

UPDATE: Der kun surround receiveren tilbage - snup den nu for 3000,-